Lenja pita sa jabukama – æblekage fra Balkan
Ingredienser
- 200 g blødt smør
- 200 g sukker
- 125 ml solsikkeolie
- 250 ml mælk
- 2 æg
- 400 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 600-700 g æblekompot (opskrifter findes på bloggen, hvis du laver en hjemmelavet version :D)
Sådan gør du
- Pisk smør og sukker godt sammen til det er lækkert og luftigt. Rør æg i.
- Tilføj olie og mælk.
- Tilføj hvedemel og bagepulver og rør dejen godt sammen til den er lækker og uden klumper.
- Del dejen i to lige store dele.
- Kom den ene del af kagedejen i et smurt ildfast fad (mit er 23×33 cm).
- Fordel herefter æblekompotten ovenpå dejen.
- Til sidst fordejes den anden portion kagedej over æblekompotten.
- Bag kagen ved 180° almindelig ovn i 40-45 minutter, til det er lettere gyldent.
- Lad den køle af, gerne natten over, men ellers til den er helt KOLD og skær den i kvadratiske firkanter. Drys evt. med flormelis for et pænere touch.
Serbisk æblekage – super nem æblekage
Lenja pita sa jabukama, oversat som “den dovne æblekage,” er vaske ægte balkan klassiker. Den ydmyge kage laves med simple ingredienser alle har i deres køkkener og fyldes med den lækreste æblekompot eller æblegrød. Den er især oplagt at lave i efteråret, da der er mange æbler at gøre godt med! Og at bruge sæsonens råvarer er en pure pleasure for mig.
Kagen bages indtil den er gyldenbrun og let karamelliseret på toppen, hvilket tilføjer en dejlig knasende kontrast til kagens bløde indre. Ofte drysses kagen med flormelis før servering, hvilket tilføjer et elegant touch og en ekstra sødme.
Da kagen laves i et ildfast fad, er den oplagt at tage med på arbejde, men gør sig også godt som en gæstekage med en herlig kop te.
God fornøjelse
1 Comment
Tanja
oktober 14, 2023 at 10:12Rigtig godt og nemt opskrift. Tak fordi du vil deles med os