Aftensmad/ Gryderetter og Curry/ Opskrifter/ Vegansk Aftensmad/ Vegetar

Gryderet: Curry med blomkål, kikærter, peberfrugt og bulgur

Denne gryderet er et super lækkert bud på en vegetarisk aftensmad. I denne udgave af en curry er der blevet gjort brug af lækre grøntsager som blomkål og peberfrugt, samt kikærter for lidt fylde. Server med bulgur til, og du har dig en nem, lækker og hurtig aftensmad. 

Gryderet: Kikærtegryde

Gryderet… lækker vegetarisk aftensmad

Jeg elsker virkelig gryderetter!

Det er så nem og simpel en måde at spise mere vegetarisk mad på, og så kan man kombinere grøntsager og krydderier på uendeligt mange måder, så man aldrig helt kommer til at blive træt af smagen. Denne version var faktisk mere en omgang “tøm køleskabet” mad, end det var en planlagt opskrift, men tøj hvor smagte den godt!

Jeg har for det meste altid bønner eller kikærter på lager, og denne gang også peberfrugt og et blomkål i køleskabet. Egentlig troede jeg, at jeg skulle bruge blomkålen til noget blåmkålsris, så jeg havde endda givet den en tur i foodprocessoren dagen inden.

Det endte jeg dog med at bruge i denne gryderet, hvilket betød endnu mindre arbejde for mig! Yaaaas!

Køleskabet blev tømt for grøntsager og jeg stod tilbage med en lækker og faktisk også forholdsvis billig ret.

Gryderet: Kikærtegryde

Lækker, hurtig og nem blomkåls curry

En anden fordel ved en gryderet som denne, er at det hele kan passe sig selv. Kombiner de grøntsager du har i køleskabet, snit og skær dem, kom dem i en gryde og bum! Så er din aftensmad klar, og måske du er heldig nok til,  at du også har rester i overskud.

Det er i hvert fald en af mine yndlings ting ved gryderetter.

Denne version valgte jeg at servere med en lækker omgang bulgur, peanuts og en god klat yoghurt. Jeg elsker virkelig bulgur for tiden, og det er dejligt nemt at lave og mætter virkelig godt. Men er du mere til ris eller quinoa, så kan det også snildt bruges.

Uanset hvad du ender med at servere retten med, er jeg sikker på, at gryderetten nok skal løfte det hele op. Men hvis du er mere til andre grøntsager, kan du finde mere inspiration på gryderetter her.

God appetit.

Lad mig høre, hvad du synes om opskriften…

Grunden til at jeg skribler alle disse ord ned, er for at inspirere dig! Så hvis du gør brug af opskriften, vil jeg mere end gerne høre hvad du synes og se dine resultater! Tag mig på Instagram via @simplestoriesdk eller brug hashtagget #simplestoriesdk, så jeg ikke går glip af din version!

Det er altid mere spændende at blogge, når man ikke er alene. Som altid, siger jeg tak til dig for at læse med!

Gryderet: Kikærtegryde

Gryderet med kikærter, blomkål og peberfrugt

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Serves: 3-4 personer

Ingredients

  • Olie
  • 1 rødløg
  • 3 fede hvidløg
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 2 tsk spidskommen (jeg brugte hel, men stødt går også)
  • 1 tsk garam masala pasta
  • evt. 1 tsk rød karry pasta (hvis du kan lide den slags)
  • 1 lille blomkål
  • 1 peberfrugt
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2-3 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk citron
  • Salt og peber
  • TOPPINGS
  • Peanuts
  • Yogurt
  • Dine yndlings friske krydderurter

Instructions

1

Hvis retten skal spises med bulgur, så hældes det op i en gryde og koges efter anvisningen. (Alternativt kan man koge vand og hælde det over bulguren, og lade det trække ca. 30 minutter.

2

Rens, vask og skær blomkål i mindre buketter. Kom det hele i en foodprocessor, indtil det ligner små ris. Vask og skær peberfrugten i mindre stykker.

3

Varm en pande op med olie. Hak rød- og hvidløg og hæld det over i gryden når olien er blevet varm. Efter et par minutter tilsættes blomkålen og krydderierne. (Peberfrugten skal i senere)

4

Hæld nu de hakkede tomater, vand og kokosmælk over i gryden. Skyl kikærterne og tilsæt dem lige efter. Tilsæt citron hvis det ønskes. Lad det hele simre i 5-10 minutter.

5

Tilsæt til sidst peberfrugten og lad det simre i 2-5 minutter mere.

6

Server med bulgur (eller ris), samt valgfrie toppings.

Notes

Brug gerne en god kokosmælk, så er der mindre chance for at din ret skiller, når kokosmælken kommes i.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

GemGem

GemGem

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply