Opskrifter/ Tilbehør

Hjemmelavede saltsyltede citroner | opskrift på saltede citroner

Lad mig introducere dig for den “opskrift” der har transformeret min madlavning – saltsyltede citroner. I 2020 besluttede jeg mig for at gå på opdagelse i Yotam Ottolenghi’s ‘Jerusalem’, hvor jeg først blev introduceret til saltsyltede citroner. Siden da har jeg brugt de saltsyltede citroner til alt og alting og kort sagt er de uundværlige i mit køkken. De er en fantastisk smagsgiver og kan bruges i alverdens retter. Lad os komme i gang.

saltsyltede citroner

Vil du gøre mig en tjeneste?

Hvis du afprøver opskriften på de saltsyltede citroner og kan lide den, vil du så overveje at give mig en anmeldelse? Dette betyder utrolig meget for mig og gør det både nemmere for andre at finde opskriften – og muligt for mig at lave flere opskrifter til dig.

Til sidst kan du finde mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler mange flere opskrifter, behind-the-scenes, samt andre kreative projekter!

Prøv også: Hjemmelavet tomatsalsa med lime ala mild pico de gallo

Hjemmelavede saltsyltede citroner

Saltsyltede citroner er en fantastisk smagsgiver! De salte citroner er klar efter ca. 1 måned og kan bruges i alt fra gryderetter til dips og dressinger.
Forb. tid15 minutter
Antal: 5 syltede citroner
Forfatter: Milena Stijović

Equipment

  • 1 sylteglas

Ingredienser

  • 7 citroner
  • groft salt

Sådan gør du

  • Start med at skolde et glas. Fyldt glasset op med kogende vand for at sterilisere det og hæld så vandet ud. Lad det lufttørre så det forbliver rent.
  • Skyl citronerne og skær et dybt kryds i hver citron fra toppen og til ca. 2 cm fra bunden. Citronerne skal stadig hænge sammen!
  • Kom lidt groft salt i bunden af glasset. Kom salt ind i citronerne der hvor du har snittet og læg dem i et stort sylteglas, en efter en.
  • Pres dem godt sammen, gerne med en morter, så al saften kommer ud af citronerne.
  • Hæld til sidst lidt salt over citronerne.
  • Hvis citronerne ikke er helt dækket til af væske, presser du saften ud af de resterende to citroner og hælder til med mere citronsaft og vand.
  • Stil de saltede citroner til side på et mørkt og køligt sted i minimum 1 måned inden de er klar til brug. Jo længere tid de får lov til at trække, jo bedre smager de.
  • Når du begynder at bruge citronerne, opbevares de i køleskabet.

Noter

Her er et par ting du skal være OBS på:
  • Glasset skal helst være dækket helt af saft og/eller vand. Ellers kan du risikere mug.
  • Hver gang du fisker en citron op fra glasset, gøres dette med en ren ske eller gaffel, for at undgå at der kommer bakterier i.
  • Når du begynder at bruge dine saltsyltede citroner, skal de opbevares i køleskabet.

Hvad er saltsyltede citroner?

Hvis man aldrig har lavet eller smagt saltsyltede citroner kan man side inde med mange spørgsmål. Så lad mig forklare.

Ved at lave en såkaldt saltsyltning eller fermentering, går salten ind og nedbryder den bitre smag fra det hvide i citronen. Hele processen tager ca. 1 måned og efterfølgende står du tilbage med en sindssyg smagsgiver. Dine citronskaller vil nu være bløde og nemme at arbejde med. Modsat en citron, der både har smag og syre, står du kun tilbage med den intense og aromatiske smag af citrus.

Kort sagt, har du nu et produkt eller ingrediens som åbner mange døre i din madlavning.

Normalt er det kun selve skallen man bruger, hvor selve citronkødet kasseres, men nogen vælger at blende citruskødet til dressinger.

Hvad kan man bruge saltsyltede citroner til?

Da saltsyltede citroner er kendte fra det marokkanske køkken, kan man bruge dem til alverdens marokkanske retter.

Men for at være helt ærlig, bruger jeg dem til ALT. Jeg tager den mængde ud jeg skal bruge og så snitter jeg det fint og bruger det som smagsgiver i dressinger, gryderetter, kød og fisk og diverse pastaretter og saucer.

OBS!

Her er et par ting du skal være OBS på:

  • Glasset skal helst være dækket helt af saft og/eller vand. Ellers kan du risikere mug.
  • Hver gang du fisker en citron op fra glasset, gøres dette med en ren ske eller gaffel, for at undgå at der kommer bakterier i.
  • Når du begynder at bruge dine saltsyltede citroner, skal de opbevares i køleskabet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering