Hey you og velkommen til! 

Mit navn er Milena Stijović og du er nu landet på den del af internettet der tilhører mig. Jeg er en 25 år gammel, bor i Odense og i gang med en kandidat. Derudover er jeg fuldblodsserber, men dansker på papiret, hvilket tilsammen gør mig sød, men passiv aggressiv.

Udover at være ret almindelig, elsker jeg at være mega nørdet og fordybe mig i mine hobbyer. Derfor kan du sagtens finde mig i køkkenet eller i fitten på stepbænken det ene øjeblik for så at finde mig i stuen, hvor jeg enten tegner, strikker, ordner negle og er basic white girl, for så at se k-dramas og konsumere k-pop og tysk musik, spille JRPG’s, tæske mine venner i hardcore brætspil eller noget helt fjerde.

Her på bloggen deler jeg mine mad- og kagekreationer, interesse for fotografering, kreative projekter, skriblerier og alt derimellem. Forhåbenligt finder du et blogindlæg eller to, der kan inspirere, underholde eller lære dig noget nyt.

Lidt om bloggen

Jeg har siden jeg kan huske haft en enorm skabertrang og en kæmpe forkærlighed for ord, kreativitet, æstetik og læring. Som person er jeg meget detaljeorienteret og visuelt anlagt – og så jeg har altid været fascineret af og elsket at lege med farver, former og kompositioner. Dette kommer som regel til udtryk i alt jeg gør, hvad end det drejer sig om fotografering, tegning, lakering af negle, bagning eller foodstyling – eller forfatningen af en tutorial eller to.

Som du nok kan høre, har jeg i dag har jeg et bredt hobby-repertoire, men da mange af mine hobbyer er utaknemmelige, havde jeg et behov for at forevige mine kreationer. Så det er denne hjemmeside et resultat af.

Bloggen her er derfor en fusion af mine mange interesser og i bund og grund nok mit forsøg på at opbygge kompetencer nok til at få nogle af de idéer og historier jeg bærer på på i hovedet, ud på “papir”.

Hvis du spørger mig, er alt hvad du sætter dig for muligt, og jeg håber at mine kreative eventyr og gå-på-mod smitter af på dig og motiverer dig til at vælge kreativiteten og glæden ved de små ting til.

Så op af stolen og sæt i gang!

“Whether you think you can, or you think you can’t–you’re right.”

– Henry Ford

Connect med mig

Nu har jeg plapret rigeligt, og jeg ville elske, hvis du gav lyd fra dig – så fang mig gerne i kommentarfeltet, på min mail eller send mig en hyggelig hilsen i min direct message på Instagram – uanset om det er et spørgsmål, et venligt ord eller en fælles passion for Kingdom Hearts!

Jeg tager desuden ALTID gerne imod brætspilsanbefalinger – so don’t be shy.

Er du til behind-the-scenes, flere opskrifter og mere hygge, så find mig på Instagram under brugernavnet @chokomils

Er du interesseret i et kommercielt samarbejde kan du læse mere  her

GemGem

find mine nyeste indlæg her