Dessert/ Opskrifter

Opskrift på hjemmelavede æblechips | sprøde æblechips

Hjemmelavede æblechips smager super dejligt og er virkelig nemme at lave – ja faktisk gør ovnen det meste af arbejdet for dig! Lav dem til dig selv eller pak dem ind i et fint glas og brug dem som værtindegave eller en spiselig julegave. Mulighederne er mange.

Vil du gøre mig en tjeneste?

Hvis du afprøver opskriften på disse æblechips og kan lide den, vil du så overveje at give mig en anmeldelse eller kommentar? Dette betyder utrolig meget for mig og gør det både nemmere for andre at finde opskriften – og muligt for mig at lave flere opskrifter til dig.

Til sidst kan du finde mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler mange flere opskrifter, behind-the-scenes, samt andre kreative projekter!

Prøv også: nemme hjemmelavede müslibarer med honning eller sund chiagrød med havremælk og æblekompot

Hjemmelavede æblechips | sprøde og lækre

Hjemmelavede æblechips smager super dejligt og er virkelig nemme at lave – ja faktisk gør ovnen det meste af arbejdet for dig! Lav dem til dig selv eller pak dem ind i et fint glas og brug dem som værtindegave eller en spiselig julegave. Mulighederne er mange.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

  • 2-3 æbler
  • evt. 1-2 tsk kanel

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen på 110° varmluft.
  • Vask æblerne og skær dem ud i helt tynde skiver. Enten på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Pas på dig selv 🙂
  • Læg æbleskiverne side om side på en eller flere bageplader beklædt med bagepapir. Ønsker du kanel på dine chips, drysser du lidt kanel over dem.
  • Bag æbleskiverne i en time. Tag dem herefter ud og vend dem.
  • Bag dem i yderligere 20-30 minutter og lad dem herefter køle af på en rist.
  • Du er nu færdig! Spis æblechipsene med det samme eller opbevar dem i en lufttæt beholder.
  • Velbekomme.

Noter

Hvis du arbejder med syrlige æbler og ikke bryder dig om for sure chips, så drys gerne med lidt sukker. 
æblechips

Hjemmelavede æblechips lavet i ovnen

Første gang jeg faldt over æblechips, var da min mor købte dem til mig. Da jeg stadig studerede og havde brug for mange snacks (hvilket jeg egentlig stadig har), var de virkelig lækre lige at have ved hånden. Så selvfølgelig skulle jeg finde ud af, hvordan man laver dem selv!

At lave æblechips kræver ikke meget! Du snitter æbler i tynde skiver, enten i hånden eller ved at bruge et mandolinjern. Herefter kommer du dem på en bageplade, bager dem, vender dem og bum! Du er nu klar til at nyde dine æblechips!

Tilberedes de ordenligt ved rette temperatur og bagetid bliver de dejligt sprøde. De skal dog opbevares i en lufttæt beholder for at bevare sprødheden.

Er æblechips søde eller sure?

Smagen af dine æblechips afhænger af hvilke æbler du bruger. Bruger du syrlige æbler, vil syrligheden stadig kunne smages en smule. Hvis det ikke er noget du bryder dig om, kan du drysse lidt sukker over æblerne.

æblechips

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering