Dessert

“Peter Plys” lagkage | Den nemmeste lagkage med flødeboller, syltetøj og flødeskum

nem lagkage peter plys

Denne “Peter Plys” lagkage er noget af det nemmeste og sjoveste at lave – og så tager den kun 10 minutter at smække sammen! Selve idéen kommer fra en Peter Plys-bog vi lånte på biblioteket, helt tilbage til dengang min bror og jeg gik i folkeskole. Her fandt vi en opskrift på en fråd og fantastisk lagkage (i hvert fald set ud fra børneøjne) hvor man kun skulle bruge lagkagebunde, flødeskum og syltetøj, samt M&M’s som skulle bruges til at forme Peter Plys på kagens top.

Det der med at få kagen til at ligne Peter Plys droppede vi hurtigt, men resten af kagen har vi efterhånden lavet en del gange. Derfor egner den sig perfekt, hvis man vil have børnene med ud i køkkenet.

Prøv også: Hjemmelavede lagkagebunde

Historien bag Peter Plys lagkagen

Hvad der startede med at være en tilfældig kage fra en Peter Plys bog, er nu nærmest blevet en fast fødselsdagstradition herhjemme.

Det er ikke fordi denne kage er noget vildt og voldsomt, og jeg tvivler da på at dommerne i Den Store Bagedyst ville klappe i deres små hænder. Til gengæld tager kagen ingen tid at lave, og desuden får man lov til at smadre flødeboller med sine bare næver, hvilket er en ret sjov aktivitet.

Om du bruger færdiglavede lagkagebunde eller laver dem selv, står dig frit for. Begge dele er afprøvet herhjemme, og har du overskuddet, så bag dem da dagen inden. Det gør kagen lige det mere lækker.

Hvis man skulle pifte kagen mere op, ville jeg nok tilføje mere syre, måske fra friske hindbær og så et element der tilføjer noget knas. Måske friske bananer, knust daim eller knuste nødder.

Men som jeg startede med at sige, så er det ikke fordi dette er noget bagedyst mesterværk, men nærmere en hurtig genvej til noget sødt og noget hygge. Jeg håber, at opskriften kan inspirere.

nem lagkage peter plys

Peter Plys Lagkage | Lagkage på 10 minutter

Denne "Peter Plys" lagkage er noget af det nemmeste og sjoveste at lave – og så tager den kun 10 minutter at smække sammen! Selve idéen kommer fra en Peter Plys-bog vi lånte på biblioteket. Her fandt vi en opskrift, hvor man kun skulle bruge lagkagebunde, flødeskum og syltetøj, samt M&M's som skulle bruges til at forme Peter Plys på kagens top.
Flødebollerne skal smadres med hænderne, hvilket gør det til en rigtig sjov opskrift at lave med børnene 🙂
Forb. tid2 minutter
Tilb. tid8 minutter
Samlet tid10 minutter
Ret: Dessert, Fødselsdag, Fødselsdagskage
Keyword: børnefødselsdag
Antal: 8 personer
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

  • 3 lagkagebunde (gerne hjemmelavet)
  • 1 pakke flødeboller (gerne af god kvalitet, hvor bundene ikke smager af pap)
  • syltetøj (den cremede fra den gamle fabrik kan anbefales)
  • ½ l flødeskum (eller serbisk schlag)
  • 1-2 håndfulde M&Ms

Sådan gør du

  • Hæld fløden i en skål og pisk det til let of luftigt skum.
  • Kom den første lagkagebund på et fad. Placer flødeboller ovenpå bunden så de dækker den og klask derefter flødebollerne med din hånd.
  • Smør et tyndt lag hindbærsyltetøj ovenpå flødebollerne og kom nu en bund ovenpå.
  • Har du nok flødeboller, kan du vælge at smadre flere ovenpå den anden bund også. Ellers dækkes denne med syltetøj og et tyndt lag flødeskum. Dæk med den sidste bund.
  • Smør nu hele kagen ind med flødeskum og kom M&Ms ovenpå og evt. på kagens sider. Farverne på M&Ms har det med at smitte af på flødeskummen, så hæld dem kun over kagen tidligst 1 time inden den skal spises.
  • Lad kagen sætte sig i ca. 10 minutter i køleskabet og ellers er den klar til at spise spist.

Noter

Denne opskrift kan ses som værende en basisopskrift. Hvis du derfor ønsker mere syre eller mere bid i kagen kan du tilføje frisk frugt, mere knas eller nødder til. 
nem lagkage peter plys

Alle billeder, opskrifter og content på hjemmesiden er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner eller hund men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering