Go Back
sundere squashmuffins
Udskriv
5 fra 1 stemme

Sunde squashmuffins med banan og havregryn

Disse squashmuffins med banan og havregryn smager dejligt og egner sig perfekt til dig, der leder efter et sundere alternativ i form af en morgenmadsmuffin, en sundere madpakkemuffin eller bare en rigtig lækker snack. 
Jeg bager mine muffins i silikoneforme, hvilket gør dem super nemme at få ud, så det vil jeg også anbefale dig at gøre! 
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Dessert, Snack, Sund Snack
Køkken: Muffins, Sunde muffins
Antal: 15 muffins
Kalorier: 80kcal
Forfatter: Milena Stijović

Equipment

  • Silikoneforme

Ingredienser

  • 80-100 g squash
  • 2 bananer
  • 50 g mandler kan undlades
  • 2 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1 dl havremælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • lidt nellike kan undlades
  • 1-2 tsk vaniljepulver eller vaniljesukker
  • en knivspids salt
  • 30 g rosiner

Extra variation

  • 3-4 frosne blåbær i hver muffin

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen ved 180°
  • Start med at rive din squash. Drys lidt salt over, så det kan trække og sæt det til siden.
  • Mos bananerne, hak mandlerne groft og giv gerne havregrynene en tur i en minihakker eller foodprocessor, for at lave havremel - hvis ikke du kan det, så bare bland havregrynene i, som de er :)
  • Bland alle ingredienser, udover squash, sammen i en skål. Til sidst tager du den revne squash og presser så meget væske ud, som du kan.
  • Rør squash i dejen. Juster dejen med flere gryn eller lidt mere mælk om nødvendigt.
  • Kom dejen i 15 silikonemuffinsforme. Hvis du ønsker blåbær i, kommer du 3-4 stykker i hver muffins. Prik dem ned i dejen, så de er dækket til.
  • Bag dem i 15-20 minutter og lad dem køle en smule af. Nu er de klar til at blive spist. De kan både nydes lune og lækre og ellers smager de fantastisk kolde, hvilket gør dem perfekte i madpakken eller som snack i løbet af ugen. Velbekomme.

Noter

Jeg bager disse muffins i silikoneforme og derfor er de super nemme at få ud, uden at de klistrer sig fast til papir og så er det mere miljøvenligt. Se billederne nedenfor. 
Jeg burger disse fra IKEA, som koster 19 kr. for 9 stk., hvilket har været en fantastisk investering.