Go Back

Lun bulgursalat med bagte rodfrugter, feta og ristede mandler

Denne bulgursalat med bagte rodfrugter, feta og ristede mandler er virkelig en af de bedste efterårssalater, jeg har lavet. Den giver en god mæthedsfornemmelse, så den er perfekt til dig, der leder efter en mættende vegetarisk måltidssalat. Jeg spiser den gerne mens den stadig er lun, men den er også fantastisk i madpakken på næstedagen.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid40 minutter
Samlet tid1 time
Ret: Salat, Vegetarisk, Vegetarisk Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Keyword: bagte rodfrugter, måltidssalat
Antal: 4 personer
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

  • 1 kg bagte rodfrugter
  • 1,5 dl bulgur
  • 1 håndfuld feta
  • 1 håndfuld mandler (ristet på en tør pande i ca. 10 minutter)
  • evt. frisk persille
  • evt. en honning-senneps viniagrette

Sådan gør du

  • Start med at tilberede dine rodfrugter - den fulde fremgangsmetode findes i denne opskrift.
  • Dernæst tilberedes bulgur. Skyl bulguren og kom den derefter i en skål.
  • Kog 4 dl vand og hæld det over bulguren. Kom en tallerken ovenpå skålen, for at holde dampen inde. Lad nu bulguren trække i ca. 20 minutter, mens de resterende ingredienser tilberedes, i ca. 20 minutter. Alternativt kan du tilberede bulguren efter anvisningen på pakken.
  • Når din bulgur er kogt og dine grøntsager ude af ovnen, er det tid til at anrette! Jeg kom bulgur i bunden af mit fad, hvorefter jeg kom grøntsagerne ovenpå. Til sidst pyntede jeg med feta, frisk persille og ristede mandler - sygt fråd.
  • Hvis du er ligeglad med anretning eller skal fordele salaten i madpakker, kan du vende det hele sammen i en stor skål.
  • Voila - you are done!

Noter

Jeg bruger som sagt ikke nogen dressing, da jeg synes at salaten smager af nok grundet de bagte grøntsager og feta. Men du kan snildt bruge lidt olie, citron, honning og sennep og lave en dressing af det. 
Hvis du vil lave en vegansk salat så drop fetaen og brug fx agavesirup eller ahornssirup til dine rodfrugter.