Go Back

Gulerodshummus

Hvis du elsker hummus, skal du næsten prøve denne nye variant - gulerodshummus. I denne opskrift tilsætter man nemlig bagte gulerødder, der efter en tur i ovnen bidrager både med smag, konsistens og den flotte farve. Spis den som en del af et mellemmåltid med grønsagsstave, som dip i salater eller som smørrelse ovenpå rugbrød. Mulighederne er mange.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid50 minutter
Ret: Dip, Tilbehør
Køkken: Vegetarisk
Keyword: hummus med gulerødder
Antal: 1 lille skål (2-3 dl)
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

  • ca. 400 g gulerødder + lidt olivenolie
  • 1 dåse kikærter (240 g drænet vægt)
  • 2-4 spsk olivenolie
  • ca. 1/2 dl vand gerne ekstra kold
  • ca. 2 spsk tahin
  • saft fra ½ citron
  • 1-2 tsk spidskommen
  • lidt cayannepeber
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Forvarm ovn ved 180°
  • Skræl og skær gulerødderne i mindre stykker. Kom dem i en skål og vend dem i olivenolie og evt. nogle af dine yndlingskrydderier.
  • Hæld dem over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 20-35 minutter til de er møre, men uden at de bliver mørke og hårde i kanterne.
  • Lad gulerødderne køle en smule af. Kom derefter alle ingredienserne i en food processor eller prøv dig frem med en stavblender. Blend og juster hele tiden smag og konsistens til du er tilfreds.
  • Opbevar hummusen i en lufttæt beholder. Den kan holde sig på køl i 5-7 dage.
  • Voila - you are done!