Ledene Kocke | Opskrift på serbiske chokoladesnitter ala mælkesnitte
Bradepandekagen, Ledene Kocke eller "Isterninger" findes på tværs af Balkan, og er en favorit på tværs af generationer. Denne forfriskende dessert serveres kold og består af et lag chokoladekage opblødt i en sukkersirup, som derefter toppes med en lækker mælkecreme og til sidst dækkes med et lag smeltet chokolade. What’s not to like? Opskriften kan være svær at læse sig ud af, så derfor: En TikTok-video findes lige her
Forvarm ovnen til 180 grader og smør en bradepande (23×33 cm) med bagespray eller olie og mel. Sæt til side.
Opdel æg i æggeblommer og æggehvider. Pisk først æggehvider og sukker i en røreskål indtil det er stift.
Pisk æggeblommerne med og vend forsigtigt med en dejskraber.
I en separat skål kombineres alle de tørre ingredienser og blandes godt sammen. Sigt dem ned til æggemassen og rør forsigtigt sammen med en dejskaber indtil det hele er fint blandet sammen.
Kom dejen i din bradepande og bag i ca. 30 minutter, eller indtil en tandstik stikkes ned i kagen og kommer ren ud.
Når kagen er bagt, tages bradepanden ud af ovnen og stilles til side til afkøling. Kagen skal køles HELT NED.
Imens laves mælkecremen.
Mælkecreme
Bland 1/3 af mælken sammen med sukkeret og melet. Kom det over i en gryde sammen med det resterende mælk. Bring det i kog ved middel varme.
Blandingen bliver tyk og det er meningen! Pisk indtil cremen er tyk og der ikke er klumper.
Når blandingen er tyknet kommes den i en bred skål eller dyb tallerken. Kom et stykke film henover cremen, så den ikke størkner og danner en skorpe.
Lad cremen KØLE AF til den når stuetemperatur (tjek imens om kagen er kølet ned, så du kan gå i gang med sukkersiruppen, inden du fortsætter med næste trin).
Når cremen er afkølet, piskes smør og flormelis til det er lyst og luftigt. Tilføj nu den opkogte mælkecreme lidt af gangen og pisk det sammen med smørret, indtil det hele er blandet sammen.
Fordel mælkecremen jævnt over chokoladekagen. Stil på køl i 1 time eller indtil den er helt kold.
Sukkersirup
Tilsæt sukker og vand i en lille gryde og bring det i kog ved middel varme.
Når blandingen kommer i kog, reducerer du varmen en smule og fortsætter med at koge den, indtil den reduceres lidt (ca. 20 minutter) - men hold gerne øje.
Sluk for varmen og hæld den VARME sirup jævnt ud over kagen. Stil kagen til side, så den køles helt af til stuetemperatur.
Chokoladelag
Nu er vi der næsten. I en lille gryde varmes olie og chokolade op, indtil det er smeltet.
Hæld den smeltede chokolade ud over mælkecremen og fordel det jævnt på kagen. Du skal arbejde lidt hurtigt, så chokoladen ikke stivner.
Stil kagen på køl, indtil den skal serveres. Kagen skæres traditionelt i firkantede snitter.
For at skære pæne snitter og forhindre chokoladen i at revne, anbefaler vi, at du varmer en kniv op inden kagen skæres. Kør fx en kniv under varmt vand, indtil kniven er varm. Tør vandet af kniven og skær derefter langsomt snitter ud. Efter hvert stykke gentages processen.