Go Back
zute stangle serbisk valnødde kage med kiks
Udskriv
3 fra 1 stemme

Žute štangle - Serbiske snitter med valnødder og kiks

Žute štangle er en herlig snitte lavet på en lækker og blød bund, den mest vidunderlige valnødde- og kiksemasse og til sidst, toppet med en tynd chokoladeglasur. Det er en af de få kager, der smager bedre, jo længere tid den får lov til at stå ;)
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time
Evt. Hviletid1 dag
Samlet tid1 dag 1 time 20 minutter
Ret: Bradepandekage, Dessert, Kage, Kolac
Køkken: Balkan, Serbisk
Keyword: Kiksekage, Kolac, serbisk kage, Starinski recept, Valnøddekage
Servings: 24 snitter (ca.)
Author: Milena Stijović

Ingredienser

Dej / Kora

  • 3 æg
  • 2,5 dl olie som solsikkeolie
  • 125 g hvedemel
  • 125 g sukker

Fyld / Premaz i Fil

  • 4-5 spsk marmelade UDEN klumper. Vi bruger normalt hyben eller blomme fra en etnisk butik, men du bruger hvad du føler for.
  • 125 g mariekiks / plazma keks
  • 125 g valnødder
  • 200 g sukker
  • 1,5 dl vand
  • 80 g smør

Chokoladeglasur

  • 100 g mørk chokolade
  • 3 spsk solsikkeolie

Sådan gør du

Kora/Dej

  • Æg piskes. Sukker, olie og hvedemel tilføjes én ingrediens af gangen. Det hele røres sammen, til du har en lækker og luftig masse.
  • Smør bradepanden med lidt smør eller olie, inden dejen kommes i. (Vi brugte en i størrelsen (ca. 23 x 33 cm)).
  • Bag bunden i 20-25 minutter ved 180° varmluft. OBS: tjek efter 20 minutter, da det afhænger af din ovn.
  • Stil kagen på køl, til den er kølet HELT af.

Fyld / Premaz i fil

  • Smør et tyndt lag marmelade på kagen med en ske. Sæt det tilbage i køleskabet.
  • Nu laves valnødde-kiksefyldet. Start med at kværne (alternativt blende) kiks og valnødder til det er semi-fint.
  • Kom sukker og vand i en gryde. Når det begynder at boble tilføjes smør og der skures lidt ned for varmen.
  • Når smørret er smeltet, tages gryden af varmen.
  • Hæld straks de kværnede kiks og valnødder i sukkervandet og rør det godt sammen til du har lækkert og sammenhængende fyld.
  • Smør det udover kagen igen og lad det stå på køl. Lad gerne massen sætte sig lidt, inden du laver glasuren som det sidste.

Chokoladeglasur

  • Når valnøddemassen er fast nok laves chokoladeglasuren. Kom chokolade og olie i en gryde ved svag varme og lad chokoladen smelte.
  • Smør chokoladeglasuren udover kagen og sæt den igen på køl til glasuren er stivnet. Du kan med fordel lade den stå natten over.
  • Skær kagen ud i mindre snitter som på billederne. Den kan serveres med det samme, men den smager ærligt bedre på 2. eller 3. dagen.
  • For at undgå at chokoladen sprækker, kan du evt. køre kniven under meget varmt vand eller varme den op med en gasbrænder.