De bedste koldhævede maltboller med valnødder
Disse koldhævede maltboller smager dejligt og tager ingen tid at smække sammen. Bruger du autolyse, lover jeg dig også de lækreste lufthuller, helt uden brug af surdej.
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid1 time t
Hævetid8 timer t
Samlet tid9 timer t 15 minutter min
Ret: Koldhævede boller, Morgenmad
Keyword: Maltboller, Maltmel
Servings: 13 Boller
Author: Milena Stijović
- 650 g manitobamel (eller normal hvedemel)
- 35 g maltmel
- 630 g kold vand
- 10-15 g gær (1/4 af pakken)
- 50 g valnødder
- evt. 50 g græskarkerner
- 1 spsk honning eller sukker
- 15 g salt
Dag 1
Autolyse: Rør manitobamel, maltmel og vand sammen til massen er homogen og der ikke er klumper af mel. Det skal ikke æltes, men bare røres sammen. Kom et viskestykke over og lad det hvile i 30-60 minutter på køkkenbordet. Opløs gæren i 1 spsk vand i en seperat skål.
Tilføj gær, honning eller sukker samt nødder og kerner til dejen og rør det kort sammen.
Tilføj til sidst salt og lad dejen ælte i 10 minutter på røremaskinen. Hvis ikke du har en røremaskine blander du det bare sammen med en stor grydeske.
Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet natten over.
Dag 2
Forvarm ovnen på 225° varmluft.
Tag dejen ud af køleskabet og form ca. 13 boller af dejen.
Drys evt. med ekstra græskarkerner eller havregryn og bag bollerne i 17-19 minutter, men tjek gerne undervejs. De skal lyde hule, når du banker under bunden på dem.
Spis med smør, ost, en god brie eller lige det, du har lyst til :)