Go Back

Krompiruša | Serbisk kartoffelpita

Krompirusa, på dansk, kartoffelpita, er en af ​​klassikerne i det traditionelle balkanske køkken. Det er en meget simpel ret lavet af filodej fyldt med kartofler, og smager lidt så englene synger… Hvis jeg nu altså selv skal sige det. Se evt. denne tiktok video for processen.
Ret: Aftensmad, pita
Køkken: Balkan, Serbisk
Keyword: pita, kartofler
Servings: 15 stk
Author: Milena Stijović

Ingredienser

  • 1 pakke tyndt filodej
  • 1 løg eller 1 porre
  • 1 kg kartofler
  • Olie
  • 1-2 tsk vegeta-krydderi
  • lidt salt og peber
  • Olie/vandblanding

Olie/Vand blanding

  • ½ dl olie
  • 1 dl vand

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200° varmluft.
  • Skræl kartoflerne og riv dem alle groft.
  • Kom de revne kartofler i en skål med vand og rør rundt med din hånd. Der vil komme bobler/skum på toppen. Dette er meningen. Si kartoflerne og fortsæt processen med at vaske dem, til dit vand ikke skummer mere.
  • Hak løg/porre og steg det i en gryde med lidt rapsolie. Krydr til med vegeta, salt og peber.
  • Tilsæt kartoflerne og steg det hele i yderligere 10 minutter.
  • Smør en firkantet bradepande ind med lidt olie.
  • Nu skal pitaen samles, lidt ligesom du ville samle en lasagne.
  • Start med at komme et lag filodej på. Pensel det let med olievandblandingen. Læg et lag filodej ovenpå og gentag processen tre gange. Så i alt hedder det. 1. lag filo, olievandblanding, 1. lag filo, olievandblanding, 3. lag filo, olievandblanding. Se evt. det vedlagte billede, som skal læses nedefra og op.
  • Kom derefter lidt kartoffelfyld på.
  • Nu gentages processen med 3 lag filodej, efterfulgt af kartoffelfyldet, indtil du ikke har mere fyld tilbage.
  • Modsat lasagne skal vi slutte samlingsprocessen af med at have filodej på toppen.
  • “Pensel” toppen af pitaen med olie/vandblandingen til det hele er let dækket og lav snit i pitaen, så du har 15 stykker.
  • Bages i 30-40 minutter i ovnen, til den er let gylden og knasende på toppen.