Go Back

Uštipci opskrift | Serbiske friterrede dejkugler ala mini-doughts

Uštipci (også kendt som Fritule, Priganice, eller Miške) er en slags fritterede, mini-doughnuts/dejkugler, der er meget populære i hele Balkan. De små kugler, der er bløde og luftige indeni og lidt sprøde udenpå, smager fantastisk og gør underværker for sjælen! Her giver jeg dig min mors opskrift, den hurtige version, uden gær!
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Bagværk, Morgenmad
Køkken: Balkan, Serbisk
Servings: 2 personer
Author: Milena Stijović

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 dl yogurt
  • 14 spsk hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • Solsikkeolie til stegning

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen i en røreskål.
  • Tag en lille gryde og varm en generøs mængde olie op. Skru ned til medium varme og tilføj små dejkugler i gryden med en teske.
  • Steg dem på hver side, ligesom med æbleskiver, i ca. 1-2 minutter eller til de er flotte og gyldenbrune. (Olien skal gerne have en temperatur på 170-180, men vi gør det på slump. Bare sørg for at det syder livligt omkring dejen, når du putter den i olien.)
  • Tag de færdige uštipci og lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle. Lad dem køle lidt af.
  • Server dine uštipci med flødeost, ost, kajmak, ajvar og frisk tomat eller med søde spreads som syltetøj eller nutella.

Noter

  • Uštipci skal nydes med det samme, da de bliver kedelige dagen efter.