Koldhævede müsliboller | billige, nemme og veganske
Nybagte müsliboller er noget af det skønneste jeg ved. Kombinationen af søde tørrede frugter og sprøde nødder og kerner er intet mindre end fantastisk. Følg opskriften slavisk eller tjek inspirationslisten for forskellige variationsmuligheder. Er der noget du ikke har på lager, så undlad eller erstat det med noget andet. Husk på at opskriften kun er vejledende, da udfaldet også afhænger af hvilken type med du bruger. Men prøv dig frem 💪🏼
ca. 250gæbler eller squash(svarer til 1 squash eller 2 medium æbler)
1,5spskhonning el. sukker
2-3spsksolsikkeolie
100-150gtørret frugt, som rosiner, abrikoser eller dadler
2spskhørfrø
2spsk chiafrø
50-70gvalnødder
2dlhavregryn
2dlgrahamsmel
6-7dlhvedemel
salt
Sådan gør du
Smuldrer gæren i en skål og hæld vand i. Lad det stå til gæren er opløst.
Når gæren er opløst, tilsættes honning, olie samt revet squash eller æble. Bruger du nødder eller tørret frugt som abrikoser eller dadler, skal disse først hakkes/skæres i mindre stykker. Den tørrede frugt vendes desuden i 1 spsk hvedemel, for at sikre, at det ikke klistrer sammen.
Tilsæt havregryn og grahamsmel og rør godt rundt med en grydeske.
Nu tilføjer du 3 dl hvedemel og salt. Rør rundt og bliv ved med at tilføje mere hvedemel 1 dl af gangen. Bliv ved indtil du står tilbage med en kompakt masse der ligner tyk havregrød. Den skal føles tung at røre i men må samtidig ikke blive for tør.
Dæk skålen med noget vitawrap eller et låg og kom skålen i køleskabet (eller udenfor i garagen/på altanen, hvis det er koldt, men ikke minusgrader) og lad dejen hæve natten over.
Næste morgen
Forvarm ovnen ved 200-220° grader. Tag dejen op med 2 spiseskeer og kom ca. 10-12 klatter/boller på to bradepander belagt med bagepapir.
Bag bollerne i ovnen i ca. 5-7 minutter og skru derefter ned på 180°, hvor du lader dem bage videre i ca. 12-15 minutter. NB: Bagetiden afhænger meget af din egen ovn, hvor høje bollerne er samt deres størrelse. Jeg har lavet denne opskrift mange gange efterhånden, så jeg kender min ovn og justerer undervejs. Du kan ikke gå helt galt i byen uanset hvad, men hvis bollerne ikke bliver helt perfekte første gang, så noter og juster til næste gang.
Når bollerne er færdige, så lad dem stå og sætte sig en smule, inden de serveres. Hvis du prøver at skære en bolle over lige med det samme, kan den nemlig virke våd indeni. Bollerne smager bedst friskbagte, men fungerer også godt dagen efter. Har du til flere dage, ville jeg anbefale at fryse dem ned, så de forbliver friske.