Go Back
vegetarisk gryderet med kikærter og aubergine
Udskriv
5 fra 1 stemme

Vegetarisk gryderet med kikærter, kokosmælk og aubergine

Denne vegetariske gryderet med kokosmælk, kikærter og aubergine er krydret, varm, cremet og så mætter den dejligt, hvilket er alt det en nem omgang vegetarisk aftensmad skal kunne præstere, for at blive godkendt af mig.
Server gerne ris, quinoa el. lignende samt en frisk salat til.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad, Vegetarisk Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Gryderet, Vegetarisk Gryderet
Servings: 3 personer
Author: Milena Stijović

Ingredienser

  • ½ - 1 aubergine
  • soyasovs
  • 1 ½ løg
  • 3 fede hvidløg
  • Frisk ingefær efter smag (jeg brugte lidt mindre end en tommelfinger)
  • 2 tsk karry
  • 2 tsk spidskommen
  • ½ - 1 tsk gurkemeje
  • lidt tørret koriander (kan undlades)
  • 2 spsk nigellafrø (kan undlades))
  • salt og peber
  • 500 g tomat pasatta (kan erstattes med 400g hakkede tomater + en lille dåse tomatpure)
  • ca. 1 dl vand
  • 1 dåse kikærter (ca. 240 g kogte kikærter)
  • 1 dåse kokosmælk (IKKE light - se noter)

Tilbehør du kan servere til

  • ris, quinoa, bulgur og lignende
  • en frisk salat

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg og steg det i en god omgang olie, til det bliver blødt og får lidt farve. Tilsæt derefter revet ingefær og de resterende krydderier. Steg det hele af i ca. 1-2 minutter til det begynder at dufte dejligt uden at brænde på.
  • Tilsæt derefter tomatpassata og vand. Jeg kommer vandet i den dåse/papbeholder som min tomatsovs har været i, for at få mere smag.
  • Dræn kikærter, skyl dem og hæld dem også over i gryden. Lad det simre i ca. 5 minutter.
  • I mellemtiden tilbereder du din aubergine. (Jeg tilbereder altid en hel aubergine og bruger det overskydende i salater hvis jeg synes jeg har for meget.)
  • Varm en pande op. Skær din aubergine i skiver og derefter mundrette stykker.
  • Kom lidt olie på en pande og hæld auberginestykkerne over på panden. Drys en smule soyasovs over og lad det stege i et par minutter indtil det tager farver og dufter dejligt. Hæld de stegte auberginestykker over i gryden.
  • Nu tilsættes kokosmælken og der røres godt rundt. Skru ned til lav varme og lad retten simre og blive tyk. Dette tager ca. 20-35 minutter, alt efter hvilken kokosmælk og tomatpassata/hakkede tomater du bruger, samt hvordan dit væskeforhold ser ud.
  • Når du er tilfreds med konsistensen, er gryderetten klar til at blive spist. Server gerne tilbehør til.

Noter

Jeg vil til hver en tid anbefale dig ikke at bruge light kokosmælk. Bruger du light mister du meget af den cremede smag og det vil blive svært for dig at få den samme tykke og cremede konsistens. Man kan godt bruge light, men da jeg gjorde det blev jeg fælt skuffet. Nu er du advaret.