Go Back

Quinoasalat ala pilaf med forårsløg og peberfrugt

Denne quinoasalat med forårsløg og peberfrugt smager herligt og kan bruges til så mange ting! Ved at koge quinoa i bouillon, for derefter at stege det af med de resterende grøntsager får man en quinoasalat der minder lidt om rispilaf!
Brug den som tilbehør til fx. vegetarisk curry eller kom flere grøntsager i og nyd din fyldige madpakke :)
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Salat, Tilbehør
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Quinoasalat
Servings: 2 personer - 4 hvis det er som tilbehør
Author: Milena Stijović

Ingredienser

  • 2 dl quinoa (prøv gerne 1dl bulgur, 1 dl quinoa)
  • 4-5 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 2-3 stængler forårsløg
  • 1/2 rødløg
  • 2-3 røde peberfrugter
  • ½ - 1 tsk gurkemeje
  • salt og peber
  • evt. andre krydderier, som du føler for :)
  • lidt revet citronskal fra en øko citron

Sådan gør du

  • Skyl og kog quinoa (og evt. bulgur) i noget bouillon til det er puffet op. Dette tager ca. 15-20 minutter. Kom quinoaen over i en si og fjern det overskydende vand, men den behøver ikke at skylles.
  • Hak rødløg, friske forårsløg og skær peberfrugt i mindre stykker.
  • Varm en pande op og kom olie på. Steg løg og friske forårsløg til de tager lidt farve. Skru derefter ned til laveste varme.
  • Når quinoaen er kogt færdig, kommes den over i panden sammen med peberfrugt. Tilsæt nu gurkemeje, lidt salt og peber samt andre krydderier du føler for og lad det stege i ca. 2-4 minutter.
  • Smag evt. til med lidt citronskal til sidst og voila, you are done!