DIY

DIY Påskeæg med pressede blomster i mikroovnen

DIY guide til påskeæg med tørrede blomster

Så blev det endelig tid til at lave hjemmelavede påskeæg med pressede blomster – yay! Denne DIY har været så lang tid undervejs og lige siden jeg første gang så Christina Dueholm lave dem, har jeg haft lyst til at give mig i kast med projektet.

Det smarte ved denne DIY er, at man ikke behøver at have presset sine blomster i virkelig god tid – for har man en mikroovn så kan man gøre det på ca. 2-3 minutter.

Til denne DIY kan man bruge lige præcis de blomster man har lyst til. Jeg har både brugt lidt stedmorsblomster, forårsblomster, blå blomster, tusindfryd og hvad naturen ellers lige havde at byde på.

Jeg håber, at du får lyst til at kaste dig ud i det, ligesom jeg selv.

I blogindlægget her vil jeg vise dig materiale-listen, men ellers anbefaler jeg, at du følger mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler en video, der gør hele processen mere overskuelig og visuel.

DIY Påskeæg med pressede blomster

Lav de fineste DIY påskeæg med pressede blomster. Ved at bruge en mikroovn, har du pressede blomster på kun 3 minutter! Gå en hyggelig tur med familien, find de blomster du kan lide og dekorer dit hjem med de fineste påskeæg.
Yield: 6 påskeæg
Forfatter: Milena Stijović

Materials

  • 1 pensel
  • decoupage lim
  • 6 plastik påskeæg mine er købt i søstrene grene
  • guld ståltråd
  • perleskåle i guld mine er fra tomato
  • snor
  • fine blomster fra naturen, fx stedmorsblomster, tusindfryd, påskegæk, smørblomster, snefryd, etc.
  • to ildfaste tallerkener, fade eller skærebrædder
  • køkkenrulle eller serviet.

Sådan gør du

  • Gå ud i naturen og klargør dine blomster.
  • Skær blomsterne til og kom dem mellem to stykker fladt papir og læg det mellem to tallerkner.
  • Tør blomsterne i mikroovnen i 2-3 minutter.
  • Pensl et lag decoupagelim på plastægget, der hvor blomsten skal være.
  • Sæt blomsten på ægget og pensl et tyndt lag decoupagelim ovenpå.
  • Gentag processen, indtil at du synes der ikke skal flere blomster på. 
  • Lad ægget tørret. Pensl evt. igen om nødvendigt.
  • Lav en krog til ægget med din ståltråd og sæt fast med en perleskål. Bind en snor i og du har nu de fineste påskeæg.
    DIY guide til påskeæg med tørrede blomster

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering