Denne opskrift på pandekager er inspireret af den lækre peach melba kombination! Derfor er pandekagerne spækket med friske ferskner for at gøre dem lækre og fluffy, og som prikket over i’et toppes de med hindbærsirup. Mums!
Pandekager med smag af sommer
Når man sidder og skribler lidt ord ned til opskrifter, ved jeg aldrig helt, hvad det er folk vil læse. Og om de overhovedet læser indlægget eller om de scroller helt ned til bunden af siden for at få opskriften. Så nu skriver jeg bare lidt af hvert, i håbet på at være mega spændende eller noget. Men seriøst, hvis du nu har et forslag, så red mig lige i kommentarfeltet.
Anyways… Disse peach melba pandekager var et resultat af en overspringshandling jeg havde gang i, dengang jeg i virkeligheden skulle læse op til en økonomieksamen. Fra dette semester har jeg virkelig bare givet mig selv lov til at slappe af i eksamensperioden, da jeg tidligere har været alt for hård ved mig selv.
Nogle morgener blev der læst. Andre blev der eksperimentet med opskrifter og brugt en time eller to på at knipse billeder og tage opvasken.
Heldigvis er opvasken ikke kæmpe hvis du beslutter dig for at bruge denne opskrift. Faktisk skal der ikke så mange ting til igen.
Disse pandekager, er som overskriften også giver udtryk for, inspireret af peach melba kombinationen.
Ferskner og hindbær.
Internettet flyder i forvejen med så mange bananpandekageopskrifter, inklusiv mine egne brunchpandekager, så jeg tænkte, at det kunne være forfriskende, både for dig og mig, at prøve noget andet.
Ikke at jeg hater på de klassiske pandekager. Som jeg tidligere har nævnt, omfavner jeg alle slags pandekager. Der er plads til lige så mange pandekager, som der er plads til hunde i mit hjerte.
Og det er en del skal der siges.
I stedet for at søde pandekagerne med bananer, har jeg brugt ferskner i dejen for lige at give dem et lækkert twist af sommer. Og nu, mens jeg sidder og skriver indlægget og der endelig er ved at være normal temperatur, i stedet for de 30 (og gud hvor klager jeg ikke), kan jeg ikke andet end at længes efter at prøve disse af igen.
Det, der udgør toppen af poppen for mig er jeg kunne hælde en god slat hindhærpure/sirup udover disse pandekager. Lad ikke billederne narre dig, jeg hældte mere saft udover pandekagerne og nød hver eneste bid.
Du behøver selvfølgelig ikke at bruge hindbær, hvis ikke du vil. Skyr og friske bær er også udemærket! Jeg har givet dig inspirationen, og nu stoler jeg på, at du træffer de rigtige beslutninger. Måske du er mere til karamelisserede jordbær eller appelsincurd?
Hvem ved? (faktisk kun dig)
Og hvis du mangler mere inspiration til hvilke pandekager der skal pynte dit brunchbord, eller perfektionere din mandag (for søndag er for mainstream), kan du prøve disse citron og birkes pandekager, eller disse bananpandekager – og måske er du i humør til vafler?
Jeg håber, at du får truffet den rigtige beslutning.
Peach melba pandekager - Pandekager med hindbær og fersken
Peach melba pandekager må være det perfekte bud på en lækker sommerpandekage. Pandekagerne er fyldt med ferskner i dejen og toppet med hindbærsirup. Følg opskriften til punkt og prikke, eller leg med fyld og topping.
Ingredients
- PANDEKAGER
- 2-3 små ferskner (eller abrikoser) (150g uden sten) 2 æg
- 3 spsk yogurt
- 1 dl hvid hvede
- 1/2 dl havregryn
- 1 spsk med top proteinpulver (eller samme antal mel + 1 spsk honning) 1 tsk bagepulver
- skrællen af en halv øko citron (jeg brugte en lille)
- HINDBÆRSIRUP
- 1 pose hindbær på frost (250g)
- 1 spsk vand
- 1-2 spsk honning eller rørsukker
- skrællen fra en halv øko citron (jeg brugte en lille)
Instructions
HINDBÆRSIRUP
Sæt hindbærerne til at koge sammen med 1-2 spsk vand. Når hindbærerne er begyndt at blive bløde og til mos, tilsættes honning og der rives citronskal i. Rør rundt i et par minutter, til det hele er tøet op og tag af varmen.
Ønsker man en sirup uden kerner, hælder man siruppen over en i, og lader væksten dryppe ned i en skål.
PANDEKAGER
Varm en pande godt op og skru derefter ned til mellem varme.
Skyl fersknerne eller abrikoserne og skær dem i mindre stykker. Hæld stykkerne op i en minihakker sammen med de resterende ingredienser.
Hæld lidt kokosolie på panden (kan også undværes hvis man har en slip-let pande). Hæld 1-2 spsk dej på panden og lav en testpandekage for at teste varmen og dejens konsistens. Hvis man ønsker en tykkere dej, tilsættes mere mel, og ønsker man at fortynde, bruges vand, mælk eller mere yoghurt.
Når man er tilfreds, hældes der 1-2 spsk dej op til hver pandekage. Når pandekagerne får små bobler på overfladen, er de klar til at blive vendt.
Steg alle pandekagerne og server med yogurt, sirup, frisk frugt eller hvad der nu ellers frister 🙂
Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.
No Comments