Anmeldelse af Grøn Aftensmad af Valdemarsro

Bogen er modtaget af Politikkens Forlag som anmeldereksemplar 

Hvis man nogensinde har prøvet at google en opskrift, er chancerne for, at man støder ind på Valdemarsro ret store. Ann-Christine hedder kvinden bag bloggen ‘Valdemarsro’ og bogen ‘Grøn Aftnsmad’ der er hendes selvstændige opfølger til hendes første kogebog “Valdemarsro Aftensmad”.

Derfor var jeg meget spændt da denne bog kom til mig med posten. Sagen er nemlig den, at jeg har en teori om, Valdemarsro deler vandene. Enten elsker man hendes simple opskrifter og tilgang til madlavning og ellers finder man hendes opskrifter for simple, måske til den lidt kedelige side og scroller derfor pænt videre.

Skal denne kogebog hjem og stå på din bogreol?

Med denne anmeldelse vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig med at besvare lige netop dette spørgsmål.

Hvad finder man i Grøn Aftensmad? 

Hvem henvender Grøn Aftensmad sig til?

Som jeg startede denne anmeldelse ud med at sige, så deler Valdemarsro nok vandene, så om denne bog er noget for dig, afhænger af, ja dig!

Bruger du valdemarsrobloggen i forvejen? Har du brug for inspiration til simpel mad? Spiser du kød eller er helt ny i et vegetarisk køkken? Og har du et ønske om at spise mere grønt eller introducere din familie til grønne retter og tilbehør på en stille og rolig måde?

Hvis du har svaret ja, så er denne kogebog noget for dig. Især hvis du allerede har hendes første kogebog ☺️

“Der er intet volapyk over denne kogebog,” sagde min kære mor. Og det har hun ret i. Ann-Christine er nemlig ikke selv vegetar, men spiser gerne vegetarisk et par gange om ugen med sin familie. Derfor henvender bogen sig, ifølge mig, primært til folk der ikke nødvendigvis selv er vegetar, men som ønsker at spise mere grønt og gerne vil få mere blod på tanden hvad angør det grønne køkken – folk, som måske er lidt skræmte af det faktisk.

Opskrifterne er nemlig super simple og nemme at gå til. 99% af ingredienserne kan du finde i din lokale Netto og bogen fungerer super godt både hvis du skal lave en madplan, men især hvis du på en 30 minutters tid skal finde ud af hvad du skal have til aftensmad.

Derfor er en bog, der hjælper hverdagsdanskeren med at få lidt mere grønt ind på tallerknen og både min mor og jeg er enige om, at den vil fungere godt som en familiekogebog, hvor det til tider skal gå lidt hurtigt.

Så hvis du leder efter simpel hverdagsmad, hvor alle kan være med, er denne bog måske noget for dig –  hvis du derimod forventer store kulinariske oplevelser eller mega inspirerende vegetariske eller veganske opskrifter, så skal du nok lede videre – for denne bog er ikke tiltænkt dig.

Hvem henvender Grøn Aftensmad sig ikke til?

Hvis du er vegetar, veganer eller kendt i det vegetariske køkken, hvis du kan lide at lege med mad og udfordre dig selv, hvis du er til æstetik og inspiration, hvis du søger nye og spændende opskrifter, hvor maden ikke må være så simpel, at smagsnuancerne til tider falder fra  – så er denne kogebog måske ikke noget for dig.

Jeg elsker det vegetariske køkken og har eksperimenteret med vegetariske retter i mange år efterhånden. Derudover holder jeg meget af at kæle for mine grøntsager og lege med nye opskrifter, nye ingredienser, nye smage og ny verdensmad.

Derfor var Grøn Aftensmad ved første indtryk for ikke super banebrydende for mig.

For en som mig, der virkelig brænder for mad var opskrifterne ved første øjekast til den simple side og jeg følte, at jeg havde set det hele før. Da bogen heller ikke er en vegetarisk kogebog, følte jeg heller ikke, at der nødvendigvis var tænkt over sammensætningen af de vegetariske hovedmåltider og måltidssalater, hvorfor nogle af opskrifterne virkede lidt flade i det.

Det, denne kogebog kan, er at inspirere til at lave nem og dejlig hverdagsmad, især hvis man i forvejen ikke spiser vegetarisk. Søger man derimod en kogebog, der kan være med til at udvide ens opskriftrepertoire er den knap så god.

Personligt “stoler” jeg heller ikke altid på Valdemarsro, hvad angår verdensmad, da hun til tider gør opskrifter for simple eller fjerner deres autencitet. Fx har hun en opskrift på ajvar med i sin kogebog, som jeg med min serbiske baggrund absolut ikke ville kalde for ajvar.

Mange af hendes opskrifter smager godt, men man kan samtidig også argumentere for at det går hen og bliver lidt for simplificeret for en madnørd.

Igen, det kommer an på hvem man er og hvad man søger fra en kogebog.

Andre elementer i kogebogen

Det jeg virkelig godt kan lide ved kogebogen, er at der er angivet hvilke opskrifter der kan fryses – genialt.

Det jeg synes der mangler ved bogen er yderligere mærkater, som fx til de opskrifter der ikke er 100% vegetariske. Man tænker måske, at dette ikke er nødvendigt, da man nok kan regne ud af kød og fisk ikke er vegetarisk, men hvad så med parmasan?

Fordi kogebogen primært henvender sig til en der i forvejen spiser kød – og som ikke ville tænke nærmere over at servere parmesan til en ven der er vegetar – tror jeg, at denne bemærkning ville have været en hjælp og som jeg ved noget Jamie Oliver gør i sin nye bog “grønt”

Her til sidst, vil jeg nævne billederne i kogebogen.

Ann-Christine har selv skudt billederne i bogen. Billederne passer meget godt til hendes personlige stil og er som man kender dem fra bloggen. Nogle af retterne er derfor ret flot anrettet, mens andre er lidt kedelige eller tørre at se på.

Er det vild og inspirerende food styling? Ikke altid – men er billederne lyse og kan man se hvad det forestiller – jeps!

Should you shelf it?

Som jeg før har sagt, så er denne bog ikke noget banebrydende. I starten skuffede dette mig, men jeg har med tiden indset at bogens simplicitetet både er dens største styrke og dens største svaghed.

Da jeg viste min madglade kollega kogebogen, sagde hun, at hun aldrig ville få den brugt, fordi den var for kedelig.

Da jeg viste min mor kogebogen, var hun mere begejstret, da den netop ville kunne hjælpe hende i hendes hverdag.

Jeg har lavet 3 opskrifterne fra kogebogen – hendes rösti, hendes panag curry og hendes stegte ris – ingen af opskrifterne fulgte jeg slavisk, men brugte dem nærmere som inspiration.

Det var lækker hverdagsmad, opskrifterne var nemme at forholde sig til og er man erfaren i et køkken, er de også nemme at tilpasse og ændre i. Det jeg værdsatte allermest, var at jeg kunne bruge kogebogen når mit overskud til at lave mad ikke var der og samtidig var det også en god hjælp til de dage, hvor jeg gerne ville lave vegetarisk med veninder der i forvejen spiser kød, men hvor man ikke altid ved, hvordan man mødes på midten. Så hatten af for at gøre det nemt at lave mad sammen.

Er det en kogebog, der er god når det skal gå hurtigt? Ja.

Men er det en kogebog, der udfordrer mig kulinarisk og vækker min store madglade? Ikke nødvendigvis.

Jeg håber, at denne boganmeldelse kunne give dig et lille indblik i bogen, selvom jeg ikke nødvendigvis tilhører den målgruppe som bogen henvender sig til.

Lad mig gerne høre i kommentarfeltet hvad du synes. Kan du lide Valdemarsro? Eller springer du pænt over?