Aftensmad/ Frokost/ Opskrifter/ Vegetar

Kartoffelrösti med æg, squash og feta | perfekt i madpakken

Denne omgang kartoffelrösti er i virkeligheden en kombi af alt det gode fra en rösti blandet sammen med en æggekage/frittata. Kartofler, squash og feta giver omeletten smag og fylde og æggene er med til at mætte og gøre dette til et perfekt måltid i sig selv. Lav 4 store pandekager, som du kan komme topping på eller steg dejen som minipandekager og brug dem i madpakken.

kartoffelrösti med æg

Kartoffelrösti ala mini-frittata

Her den anden dag stod jeg og skulle have brugt nogle kartofler, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave. Det eneste jeg vidste, var at det skulle være nemt og lækkert. Jeg googlede mig lidt frem og tilbage og faldt over Ann-Christine’s opskrift på det hun kalder for rösti.

For mig er en klassisk rösti typisk noget tilbehør. Det hun havde transformeret det til var nærmere en mini frittatta-pandekage, der kunne toppes med ting og sager. En form for omelet-deluxe.

Jeg blev så nysgerrig på opskriften, at jeg prøvede at trylle noget frem selv og wow, hvor smagte det godt. Så derfor finder du mig her i skrivende stund bag et tastatur, for at dele denne opskrift med dig.

rösti med kartofler og squash

Omelet-deluxe eller minipandekager til madpakken

Som sagt kan du vælge at stege denne dej på to måder. Enten så laver du 4 større pandekager, som du kan komme topping på. Det kan være alt fra hummus og bønner, mexikansk med bønner og guaccamole eller en omgang flødeost og en rest tomat.

Ellers kan du vælge at stege dem som små pandekager, der er nemmere at komme i madpakken. Disse kan spises ovenpå rugbrød, som man ville gøre med æggekage, eller serveres med en salat ved siden af.

Uanset hvad du vælger at gør, står du tilbage med en nem og vegetarisk hverdagsret!

Kartoffelrösti med æg, squash og feta | Omelet-deluxe

Denne omgang kartoffelrösti er i virkeligheden en kombi af alt det gode fra en rösti blandet sammen med en æggekage/frittata. Kartofler, squash og feta giver omeletten smag og fylde og æggene er med til at mætte og gøre dette til et perfekt måltid i sig selv.
Lav 4 store pandekager, som du kan komme topping på eller steg dejen som minipandekager og brug dem i madpakken.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Frokost, Madpakke
Køkken: Madpakke, Vegetarisk
Servings: 4 personer
Author: Milena Stijović

Ingredients

  • 300 g bagekartofler skrællet og groftrevet
  • 250 g squash groftrevet
  • 2 stængler friske forårsløg
  • 4 æg sammenpisket
  • 100 g feta kan undlades
  • 30 g fuldkornshvedemel 0,5 dl
  • 1 fed hvidløg presset
  • salt
  • sort peber
  • 1 spsk olivenolie til stegning

Instructions

  • Skyl og riv squash og salt den. Sæt dem til side.
  • Riv nu kartoflerne og vrid overskydende væde fra de revede kartofler og squash.
  • Bland grøntsagerne med sammenpiskede æg, feta, fuldkornsmel, hvidløg, forårsløg samt salt og peber i en skål.
  • Del æggemassen i fire portioner og steg dem en af gangen på en varm pande. Pandekagen kan vendes når den er begyndt at blive fast i toppen. Steg videre på den anden side og sæt til siden, når den er helt færdig. Fortsæt til du har brugt hele dejen op.
  • Server dine rösti på tallerkener med den valgte topping eller brug den i madpakken sammen med en salat og rugbrød.
kartoffelrösti med æg

Alle billeder, opskrifter og content på hjemmesiden er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner eller hund men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering