Aftensmad/ Gryderetter og Curry/ Opskrifter/ Vegansk Aftensmad/ Vegetar

Gryderet med butternut squash og linser

Gryderet med butternut squash
Gryderetter er altid et godt valg

Jeg er typen der aldrig fortryder mit valg, når jeg ender med at lave en gryderet. Tit og ofte glemmer jeg desværre at det er en mulighed, hvilket virkelig er ærgerligt. Det er jo så nemt at lave og næsten alle grøntsager kan bruges i denne sammenhæng.

Når man så står tilbage med sin gryderet og især rester, ja så spørger man sig selv om hvorfor man ikke laver det noget oftere. Det er så super simpelt, og jeg har da også testet denne ret af for en veninde, da vi skulle have super hurtig aftensmad.

Det tager vitterligt ikke lang tid at lave.

Hak og skræl de grøntsager du har i køleskabet, steg lidt løg og kom lidt af hvert i. Tilføj tomat og kokosmælk, og så kan du næsten ikke gå galt i byen.

Jeg er i hvert fald fan af hurtig aftensmad. Og det var min veninde også.

Gryderet med butternut squash

Lækker og mør butternut squash

Sidst jeg lavede en gryderet, kom jeg blomkål og kikærter i. Denne gang havde jeg virkelig lyst til butternut squash og noget andet end kikærter. Selvom kikærter er perfekte i en gryderet og salat, kan jeg godt få nok engang imellem. Og så har man brug for en pause.

Derfor eksperimenterede jeg med linser denne gang, da de også er en god kilde til protein. Nogle af mine yndlingslinser er enten beluga eller puylinser – nogle vil måske endda kalde dem for delikatesseliner. Disse linser bliver ikke lige så slatne, som fx røde linser og giver bid i retten.

Det er jeg personligt helt vild med.

Kombinationen af linser med butternut squash synes jeg personligt er genial. Det sidste års tid er jeg virkelig blevet glad for græskar, og butternut er gået hen og blevet min yndlings. Den mætter virkelig meget i forhold til hvor lidt kalorier der er i, så det passer også perfekt ind i en kødfri ret.

Jeg håber, at indlægget kunne inspirere dig en smule. Hvis du nu virkelig ikke er til græskar, then fear not. Følg linket her til en version med blomkål og kikærter.

Gryderet med butternut squash og linser

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 4,67 out of 5)
Loading...
Serves: 3

Ingredients

  • 1,5 dl beluga eller puy linser
  • olivenolie
  • 1 lille rødløg
  • 3 fede hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 2 peberfrugter
  • 1 butternut squash
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse hakkede tomater 2-3 dl vand
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk cayennepeber
  • Salt og peber
  • TILBEHØR
  • ris, bulgur eller quinoa

Instructions

1

Start med at koge linserne og dit valgte tilbehør (ris, bulgur osv). Imellemtiden skrælles butternut squash og gulerødderne. Skær butternut squash og peberfrugterne i mindre stykker. Gulerødderne skæres i mindre stykker og kommes i en minihakker og hakkes helt fint.

2

Varm nu en gryde med olivenolie op. Imellemtiden hakkes hvidløg og rødløg fint. Når gryden er varm, varmes løgene op i få minutter. Tilsæt derefter butternut squash og gulerødderne og lad det simre med lidt tilsat vand i et par minutter.

3

Tilsæt derefter kokosmælk, hakkede tomater, linser og krydderier og det sidste vand til det dækker. Lad det simre i 10 minutter. Smag derefter til. Nu tilsættes peberfrugten og retten simrer videre, indtil butternut squashen er mør.

4

Serveres med ris, bulgur og lignende.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra hvad jeg lige har smidt i hovedet på dig af informationer, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply