“My doctor told me I had to stop throwing intimate dinners for four unless there are three other people”
– Orson Welles
Denne gyros med kylling og grønt lavede jeg faktisk for ret lang tid siden, så lang tid siden at den var kommet helt hen i glemmebogen. Da jeg gennemgik mine billeder, kom jeg i tanke om denne yderst nemme opskrift, som jeg lavede sammen med familien engang i sommerferien.
Opskriften vakte dejlige minder frem, både fordi vi havde en skøn tid i sommerferien, men også fordi vi elsker alt ved Kreta. En af de ting vi fik i Kreta var nemlig gyros, og god mad blandet med en perfekt udsigt, puha, det kunne jeg godt igen.
Kreta kunne jeg virkelig besøge igen og igen, bare jeg tænker på det, da det virkelig er en af mine yndlingsferier den dag i dag. Når muligheden melder sig, skal familien helt sikkert derned igen. Men imellemtiden må jeg nøjes med denne rekreation, som dulmer mine kretacravings lidt.
Denne gyros er lavet på kylling, da det var det vi havde i købeskabet, men kødet kan selvfølgelig skiftes ud med det man nu har. Vi serverede denne gyros med tzatziki, pommes og hjemmelavede fladbrød til.
Dog kan man selv vælge om man vil spise retten med ris til og skal det gå virkelig hurtigt, kan man altid købe fladbrødet selv.
Tzatzikien har jeg ikke valgt at skrive en decideret opskrift ned til, da jeg selv bare blandede yogurt, hvidløg, salt og agurk, sådan som jeg nu lige synes passede. Men mon ikke google kan hjælpe, hvis du føler jeg helt på udebane.
Hvis du bruger nogle af mine opskrifter, så skriv det gerne i kommentarfeltet, så andre kan få glæe af det, eller tag mig på Instagram, skriv en besked og brug hashtagget #simplestoriesdk
Gyros med kylling, tzatiki og hjemmelavede fladbrød
Ingredients
- FYLD
- 4 kyllingebryster
- 2-3 fede hvidløg
- 1-2 spsk olivenolie
- 1 spsk citron
- 2-3 tsk gyroskrydderi (kan købes i tiger)
- 1 tsk basilikum
- salt og peber
- SALAT
- agurk
- tomat
- rødløg
- TILBEHØR
- pommes (af søde kartofler)
- tzatziki
- hjemmelavede fladbrød
Instructions
Pres hvidløg i en hvidløgspresser og bland alle ingredienser til marinaden.
Skær kylling i mindre stykker og kom det ned i en frysepose med marinaden. Lad det stå i køleskabet i 30 minutter, gerne natten over. (Du kan i mellemtiden enten hakke grøntsager eller lave andet tilbehør, som fx fladbrød)
Når kyllingen er færdig med at marinere, steges det i et par minutter, til det er færdigstegt og mørt.
Server med tzatziki, pommes, fladbrød, salat og hvad du nu lyster.
Velbekomme.
No Comments