Cookies og Småkager/ Dessert/ Opskrifter

Opskrift på verdens bedste cookies med M&M’s

Opskrift på cookies med M&M

Number one, I absolutely love making chocolate chip cookies. I mean, it’s fun. It’s exciting. Beyond the fact that I love making them, I love eating them.

– Debbi Fields

Cookies med M&M’s

Det jeg elsker ved at bage, er at man kan gøre alle dem omkring sig glade. Som fx ved at diske op med disse smækre lagre cookies, fyldt med peanuts og M&M’s. Jeg bruger gerne en time eller to i køkkenet, hvis jeg har overskuddet til det. Især når det gør andre glade.

Jeg er dog bare ikke selv det store cookie menneske.

Er det så en god idé at lave cookies? Ifølge mine venner, er jeg verdensmester i netop disse cookies, for de modtager ALTID ros. Faktisk var det endda mine venners skyld, at jeg valgte at afprøve cookies med M&M’s eller bare chokoladeknapper.

En af mine venner udfordrede mig nemlig med at lave noget med M&M’s. Da jeg skulle have det med på uni, tænkte jeg at cookies kunne være en god idé. Det er nemt, fylder ikke alverdens og er desuden rigtig nemme at dele ud og lave mange af.

Peanuts og choko: killer kombi

En af de ting, som jeg dog virkelig elsker ved disse cookies er kombinationen af M&M og så peanuts. Jeg elsker en god sprød cookie, med en blød midte og lidt ekstra. Chokolade og peanuts er bare lige det ekstra man kunne tænke sig.

Uanset hvilke cravings du står med, er du sikker på en god vinder her. Mangler du salt? Så er peanuts perfekte og tilføjer da også et knasende element. Mangler du sødme, jamen så tjek lige de lækre M&M’s ud.

Sød (eller mørk) chokolade blandet sammen med knasende salte peanuts. Mums siger jeg bare.

Opskrift på cookies med M&M

Tips og tricks

Det der er med cookies er at man aldrig helt kan forudsige hvordan de bliver. Det afhænger virkelig meget af din egen ovn, hvor kold dejen er og hvor store cookies du ønsker.

Jeg plejer godt at kunne lide at sætte min dej i køleskabet i en god halv time inden den skal bages. Så flyder de ikke lige så meget ud.

Ønsker man en crunchy cookie, bages den 1-2 minutter længere end den angivne tid, indtil ens cookies er lidt mere gyldne.

Jeg håber, at du får lyst til at prøve dig frem med denne opskrift.

Hvis du bruger nogle af mine opskrifter, så skriv det gerne i kommentarfeltet, så andre kan få glæde af det, eller tag mig på Instagram, skriv en besked og brug hashtagget #simplestoriesdk. Jeg vil så gerne se jeres resultater. 

Opskrift på verdens bedste cookies med M&M's

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 4,33 out of 5)
Loading...
Serves: 15 store eller 25-30 mindre cookies

Ingredients

  • 60 g smør
  • 110 g brun farin
  • 110 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2,5 dl mel
  • 0,5 dl havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron
  • 1 tsk maizena
  • Salt
  • 1,5 dl mm
  • 1 dl peanuts

Instructions

1

Forvarm ovnen til 190 grader, hvis du springer skridtet med at komme dem i køleskabet over.

2

Med en håndmikser piskes smør med brun farin og sukker. Start med en lav hastighed, og skru op til medium. Pisk i ca. 2 minutter til det bliver let og luftigt.

3

Tilføj æg og vaniljesukker og pisk, til det lige er inkorporeret. Skrab hele tiden dejen ned med en dejskraber, når det bliver nødvendigt.

4

I en anden skål blandes mel, havregryn, bagepulver, natron og Maizena.

5

Bland de både og tørre ingredienser godt og tilføj da M&M og peanuts.

6

Sæt dejen i køleskabet i ca. 30 minutter hvis du gerne vil have fastere cookies. Har du ikke tiden, kan du forme dejen til kugler med det samme - så bliver dine cookies mere knasende.

7

Når dejen har kølet af, formes den til små kugler med godt mellemrum. Cookies breder sig i ovnen, så giv dem plads.

8

Bag dine cookies I ca. 9 minutter. Midten må gerne virke en smule ubagt, hvis du går efter et chewy resultat.

9

Lad dine cookies køle af inden de spises.

GemGem

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply