Denne pavlova roulade er lækker, herlig og dejlig frisk! Har du æggehvider i overskud, er det en genial kage at smække sammen. Rouladen er fyldt med vaniljecreme og friske bær, og kan laves året rundt.
Pavlova roulade med vaniljecreme og friske bær
Ingredienser
Bunde
- 6 æggehvider
- 250 g flormelis
- 1 spiseskefuld maizena
- 1/2 spiseskefuld risvinseddike eller klar eddike
- 50 g valnødder hakket i mindre fine stykker
Fyld og pynt
- 1 pakke vaniljecreme
- 400 ml sødmælk alt efter anvisningen på pakken
- 250 ml piskefløde
- Ca. 200 g friske bær vi brugte ca. 1 håndfuld blåbær, 1 pakke hindbær og 1 håndfuld stikkelsbær
Sådan gør du
Bund
- Pisk æggehviderne til de skummer let. Sigt flormelis i og pisk videre til det er stift.
- Tilsæt maizena og risvinseddike og pisk kort videre til det er godt inkorporeret.
- Drys de hakkede valnødder på en bageplade beklædt ved bagepapir.
- Fordel maregensmassen jævnt ud på bagepladen med en dejskraber.
- Bag bunden i 25 minutter ved 180° almindelig luft til den er lettere gylden. Tjek gerne undervejs.
- Lad bunden køle helt af og lav fyldet imens.
Fyld
- Lav vaniljecremen som anvist på pakken og kom den i køleskabet i 20 minutter eller som anvist på pakken. Pisk den op igen efter den har været en tur på køl.
- Smør vaniljecremen ud over den afkølede bund.
- Fordel de friske friske bær ovenpå vaniljecremen.
- Rul forsigtigt rouladen sammen og vikl den ind i et nyt stykke bagepapir eller folie. Stil på køl i 15 minutter.
- Pisk flødeskum op til det er stift og smør rouladen op. Gem. evt lidt flødeskum til pynt, hvis du har lyst. Vi sprøjtede lidt blomster ud i et dekorativt mønster på toppen.
- Pynt evt. med bær ovenpå og stil rouladen på køl igen. Lad den sætte sig i et par timer eller indtil den skal serveres.
Pavlova-roulade – brug dine æggehvider i overskud
Har du æggehvider i overskud? Så er denne kage måske din næste to-go løsning, når de skal bruges op. Denne lækre pavlova roulade er nemlig forholdsvis nem at give sig til at lave og så smager den super dejligt. Min mor lavede denne opskrift med en færdiglavet vaniljecreme og så er den ellers pyntet med flødeskum og friske bær. Intet super fancy, men alligevel var den et hit hos kollegaerne.
Vil du gøre mig en tjeneste?
Hvis du afprøver opskriften på denne pavlova-roulade og kan lide den, vil du så overveje at give mig en anmeldelse? Dette betyder utrolig meget for mig og gør det både nemmere for andre at finde opskriften – og muligt for mig at lave flere opskrifter til dig.
Til sidst kan du finde mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler mange flere opskrifter, behind-the-scenes, samt andre kreative projekter!
No Comments