Guide til hjemmelavede maskemarkører med seed bead perler
Så blev det endelig tid til at skrible et lille indlæg om hvordan man laver de fineste DIY Maskemarkører. Hvis du strikker eller hækler (eller kender en der gør), så ved du at maskemarkører er en uundværlig del af ethvert strikkeprojekt. Men de markører man kan købe, er bare ikke lige så smukke eller personlige som dem man kan lave selv.
Derudover er det bare et virkelig sjovt projekt, hvor man kan bruge lige netop de charms og perler, man har liggende i krea-skuffen.
Nedenfor viser jeg dig en video på hvordan du kan lave disse fine markører, og er du mere til tekst, så finder du en forklaring nedenfor.
Materialer, du skal bruge
Før vi kommer i gang, skal du sikre dig, at du har følgende materialer ved hånden:
- Glasperler: Vælg farver, der gør dig glad.
- Ferskvandsperler: Disse tilføjer et elegant og naturligt touch til dine maskemarkører. Vælg dem i passende størrelser, der ikke vil dominere maskemarkøren, men tilføje en smule luksus til dit projekt.
- Andre flotte perler: Gå på opdagelse i din perlesamling og find andre små perler, der kan tilføje variation og personlighed til dine maskemarkører.
- Klemmeperler: Disse fungerer som stoppere og holder dine perler sikkert på plads. Vælg dem i en størrelse, der passer til tråden.
- Smykkewire: Vælg en tynd og fleksibel wire, der er nem at arbejde med, og som vil glide let gennem maskerne på dit strikke- eller hækleprojekt.
- Fladtang eller spidstang: Bruges til at lukke klemmeperlerne med.
- Bidetang: Bruges til at klippe overskydende wire af med.
Trin-for-trin guide til at lave dine egne maskemarkører
Trin 1: Forbered dine perler og smykkewire
Start med at klippe en passende længde smykkewire, afhængig af hvor mange maskemarkører du ønsker at lave. En typisk længde er omkring 10-15 cm, da det giver dig plads til at arbejde og tilpasse størrelsen på dine maskemarkører.
Trin 2: Sæt klemmeperlen på wiren
Buk wiren forsigtigt på midten og sæt klemperlen på. Klem klemperlen med fladtangen, så den sidder godt fast.
Trin 3: Tilføj perler til wiren
Nu kommer det sjove! Begynd at tråde dine valgte perler på wiren. Du kan eksperimentere med forskellige perlekombinationer og rækkefølge, indtil du er tilfreds med det endelige udseende.
Trin 4: Luk klemmeperlen
Når du har placeret alle perlerne på wiren, skal du trække enderne af smykkewiren gennem klemmeperlen på den modsatte side af perlerne. Stram godt til, så perlerne sidder sikkert på plads. Brug en fladtang eller spidstang til forsigtigt at klemme klemmeperlen.
Trin 5: Klip overskydende wire
Brug en bidetang til at klippe overskydende wire af, så der ikke er nogen skarpe kanter tilbage.
Jeg håber, at du nød denne guide til at lave dine egne hjemmelavede maskemarkører. Hvis du kaster dig ud i dette projekt, må du mere end gerne dele dine kreationer med mig på Instagram, YouTube eller TikTok.
God krea-lyst ☺️
No Comments