Dessert/ Tærter

Håndtærter – Opskrift på hand pies med nektariner

Disse små håndtærter er ikke kun super charmerende, men smager også super dejligt! Tærterne er fyldt med lækkert nektarinfyld, og smager af sommer og sol. Spis håndtærterne med is til, og nyd dem på en dejlig (eller regnvejrsfyldt) sommerdag. 

håndtærte opskrift

Små og elegante håndtærter

Jeg har længe gået med tanken om at lave mine egne håndtærter, eller hand pies som de jo hedder, da jeg synes at de ser fine ud. Der er bare et eller andet over dem, der får dem til at se så flotte og  overskudsagtige ud. Bare forestil dig, hvis man tog dem med på arbejdet, til venner eller noget helt tredje.

I USA er de ret kendte for alle deres tærter, men jeg synes ikke, at vi er så vilde herhjemme. Jeg har i hvert fald ikke set mange lave små håndtærter, hvilket er vildt ærgerligt, når de er så nemme at lave og smager vildt godt.

Nu hvor solen bager, og jeg er hjemme hos min mor, er det desværre ikke mine søde venner, jeg kan dele disse nuttede håndtærter med. Men til gengæld kunne min mors kollegaer agere som forsøgskaniner!

Sprøg dej og søde sommerfrugter

I disse tærter har jeg valgt at bruge nektariner, da vi herhjemme elsker sommerfrugter, og jeg elsker at bruge frugt i sæson. Der er intet bedre end lækre og smukke nektariner, når de er modne! Især hvis de er lækre og saftige… mmmm….

Er dine stenfrugter ved at synge på sidste vers, er det en perfekt måde at få dem brugt på. Udover nektariner, valgte jeg at være lidt modig og komme lidt kanel i…

Jeg vidste ikke heeeelt hvad jeg skulle forvente af den kombination, men det endte faktisk med at smage vildt god, og måske jeg ser mig selv bruge det som topping på min havregrød? Hvem ved?

håndtærte opskrift

Alene er godt, men med is er det bedst

Kombinationen af sprød mørdej og lækre og møre stenfrugter, der er sødet lidt og bagt lidt til, er altså bare en super lækker kombi. Hvis du ikke er så vildt med nektariner, kan jeg forestille mig, at andre frugter kunne fungere fint.

Og sidder du og læser med når nektariner ikke er i sæson, så ville en kombination med æble og kanel da sikkert heller ikke være for dårligt. For hvornår er æble og kanel nogensinde dårligt?

Jeg prøvede at servere disse både med og uden is til. Min mor synes, at de smagte overdådigt sammen med is. Kollegerne på arbejdet klagede dog ikke over manglen derpå.

Meeeeeeen, har du is, så spis det med is til! ISÆR hvis det er en varm sommerdag.

Lad mig høre, hvad du synes om opskriften…

Grunden til at jeg skribler alle disse ord ned, er for at inspirere dig! Så hvis du gør brug af opskriften, vil jeg mere end gerne høre hvad du synes og se dine resultater! Tag mig på Instagram via @simplestoriesdk eller brug hashtagget #simplestoriesdk, så jeg ikke går glip af din version!

Det er altid mere spændende at blogge, når man ikke er alene. Som altid, siger jeg tak til dig for at læse med!

håndtærte opskrift

Håndtærter – Opskrift på hand pies med nektariner

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Serves: 14-16
Prep Time: 1,5-2 timer Cooking Time: 15-18 minutter Total Time: 2 timer

Små, sommerlige og sprøde tærter, der passer perfekt til når du har for mange nektariner i overskud. Server gerne disse med en god omgang is til - så bliver du nok kåret som dagens helt!

Ingredients

  • DEJ
  • 340 g mel
  • 1 spsk flormelis
  • ½ tsk bagepulver
  • en knivspids salt
  • ca. 6 spsk koldt vand
  • 1 tsk æblecidereddike (se noter)
  • FYLD
  • 4 modne nektariner (se noter)
  • 2 spsk agavesirup eller 3 spsk rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3/4 tsk kanel
  • et lille nip salt
  • PYNT
  • 1 æg eller vand til pensling
  • Perlesukker

Instructions

DEJ

1

Skær smørret i mindre tern og kom det tilbage i køleskabet. Hvis du ikke har iskoldt vand, kom isterninger i og kom det i køleskabet indtil du skal bruge det.

2

Kom mel, flormelis, salt og bagepulver i en foodprocessor og bland det godt sammen.

3

Tilsæt derefter smørret i foodprocessoren og puls indtil det ligner grove korn og får en grynet konsistens.

4

Tilsæt æblecidereddike, hvis du vælger det til og start med at tilføje 1 SPSK VAND AF GANGEN. Puls og tilsæt 1 spsk mere indtil du har en dej, der hænger sammen. Jeg brugte 6 spsk vand, men alt efter dit mel, kan det godt være du skal bruge mere/mindre.

5

Tag dejen ud af foodprocessoren og ælt dejen meget kort, til den hænger sammen. Ælt den endelig ikke for meget. Kom den i en pose og lad den hvile i køleskabet i mindst en time, og gerne natten over hvis du er i god tid.

FYLD

6

Fjern skrællet fra nektarinerne og skær dem i små tern.

7

Kom alle ingredienser til fyldet i en lille gryde i medium varme og lad det koge i en 10 minutters tid.

8

Lad fyldet køle helt af.

SAMMENSÆTNING

9

Forvarm ovnen til 180 grader.

10

Når din dej er kold nok, deler du den i to lige store dele. Den ene del sætter du tilbage i køleskabet.

11

Drøs godt med mel på bordet og rul dejen ud til den ca har en tykkelse på 0,3 mm. Stik derefter cirkler ud enten ved brug af et glas eller en udstikker - jeg brugte en udstikker af størrelsen 8cm.

12

Kom den udstukne dej på en brandepande med bagepapir og kom en smule dej i midten.

13

Tag du resten af dejen fra køleskabet og stik et tilsvarende antal toppe til håndtærterne ud. Hvis din dej buler meget ud, kan du have brug for at stikke cirkler ud i størrelsen 10 cm - driller fyldet ikke, er du good to go med størrelse 8.

14

Hæld lidt vand op i et glas. Dyb din finger ned i vandet og kør den rundt langs kanten på tærterne, inden du sætter toppen på.

15

Brug en gaffel til at lave en flot kant, men også som en måde hvorpå du forsejler de to stykker dej.

16

Til sidst pensler du med æg/vand, skær små huller i toppen af tærterne og pynter med perlesukker, hvis du har det.

17

Bag håndtærterne i 15-17 minutter og lad dem derefter køle af.

18

PRO TIP: Server med is og dine gæster/dig selv vil elske dig.

Notes

Det er forskelligt hvor meget fyld folk er til. Mange synes, at det var passende, men jeg ville personligt nok havde tilføjet en 5 nektarin. Og hellere for meget fyld, end for lidt, right? Laver du mere fyld og får overskud, så top din havregrød med det. Lækkert siger jeg bare. Har du is, så spis det med is. DØDLÆKKER kombi

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

GemGem

GemGem

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply