Min mors opskrift på de bedste bananmuffins
Denne opskrift på lækre og nemme bananmuffins har vi haft i familien i årevis. Min mor sværger til den og har lavet den til adskillige anledninger. Fødselsdage, klassens time kage, på arbejdet, you name it.
Her får du min mors herlige opskrift – jeg håber, at de smager.
Min mors opskrift på de lækreste bananmuffins
Her får du min mors herlige opskrift på lækre og nemme bananmuffins. Den giver 15-20 stk, alt efter hvilken slags form man bruger 🙂
Antal: 15 stk
Ingredienser
- 150 g smør
- 150 g sukker
- 3 æg
- 175 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- 100 g hakket mørk chokolade eller mælkechokolade
- 2 bananer most
Sådan gør du
- Pisk smør og sukker sammen.
- Tilsæt æggene enkeltvis.
- Kom mel, bagepulver og kanel i dejen og pisk det godt sammen. Tilføj de moste bananer.
- Hæld chokolade i dejen og vend med en dejskraber.
- Fordel dejen i 15-20 muffinsforme. De skal fyldes ca. ½-¾ op, da de også hæver op.
- Bag dem i ca. 15-20 minutter i normal ovn, ikke varmluft. Bagetid afhænger af muffinstørrelse og ovn.
- Lad dem køle af og spis dem, som de er.
- Kan holde sig i et par dage eller fryses ned.
No Comments