Aftensmad/ Suppe/ Vegetar

Hokkaidosuppe | Verdens bedste græskarsuppe

Den er farverig, nem at lave og så smager den fantastisk. Sig pænt goddag til efterårssuppen over dem alle: hokkaidosuppen. Med få ingredienser kan du trylle den lækreste hokkaidosuppe frem, så hvis du er i humør til comfort food er du landet det rigtige sted. 

hokkaidosuppe

Et hyggeligt middagssetup med Le Creuset

Der er ikke noget bedre end når man har tid, lyst og overskud til at lave god mad, dække bord og invitere nogle af ens yndlingsmennesker over. For mig er det bare noget helt særligt, når man mødes til en god omgang mad og faktisk giver sig god tid til både at spise og snakke.

Det bedste af det hele er at det man serverer ikke behøver at være en super fancy ret. For jeg mener at noget så simpelt og lækkert som en hokkaidosuppe kan gøre det.

Smukt stelt, farverige retter og de rigtige mennesker.

Det er alt hvad der skal til at for løfte en kedelig omgang mad til max hygge, så derfor var jeg ikke i tvivl om at Le Creuset og jeg skulle samarbejde, da de spurgte mig, om jeg ikke kunne vise dem mit bud på en hyggelig middag ovre på Instagram.

Og nu er det blevet tid til, at jeg smider opskriften på hokkaidosuppen efter dig, så du kan gøre mig kunsten efter.

hokkaidosuppe

Verdens bedste hokkaidosuppe ala Lotte

Dengang jeg stadig boede hjemme, prøvede min mor at kaste sig ud i kunsten at lave den perfekte græskarsuppe. Hendes version fra den gang var dog proppet med persille og havde en underlig eftersmag.

Siden da troede jeg aldrig at jeg skulle spise græskarsuppe igen. Men tiden går, man bliver ældre og i forbindelse med min blog begyndte at jeg kaste sekundkorte blikke over på hokkaidogræskarret. Efter utallige forsøg var jeg stadig ikke fan.

Det var først da min veninde Lotte serverede den for mig, at jeg ændrede mening.

Historien bag lyder således:

Efter en af mine lange arbejdsvagter, havde vi aftalt at skulle ses og så skøn som hun var, havde hun rester af suppe i køleskabet, som vi kunne varme op og nyde i det kolde vejr. Hun fortalte mig flere gange at jeg ikke skulle have for høje forventninger, men allerede efter første skefuld mærkede mine smagsløg juble.

Og nu er jeg hokkaidosuppefan!

hokkaidosuppe

Flødeosten gør underværker for græskarsuppen

Jeg kan helt ærligt ikke sætte ord på, hvad det er der gør netop denne græskarsuppe så velsmagende. For mig må en hokkaidosuppe ikke smage for meget af græskar og så skal den stadig være creamy.

Flere gange har jeg prøvet med kokosmælk, for at teste en vegansk version, men det var ikke helt mig.

Min teori er, at flødeosten her gør noget godt for suppen, da det både giver den fedme og neutraliserer græskarsmagen lidt.

Men om jeg har ret kan kun tiden vise… og eventuelt dine smagsløg 😉

Hvis du prøver opskriften af…

… Vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet eller på Instagram. Og apropos Instagram, så skal du være mere end velkommen til at følge med i mit univers på platformen. Der deler jeg mange flere billeder, opskrifter, behind-the-scenes, stories og meget mere hygge.

Hvis du elsker comfort food er du måske til…

Hokkaidosuppe | Opskrift på verdens bedste græskarsuppe

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (9 votes, average: 4,78 out of 5)
Loading...
By Milena Stijović Serves: 3-4 personer

Den er farverig, den er nem at lave og så smager den fantastisk. Sig pænt goddag til efterårssuppen over dem alle: hokkaidosuppen. Med få ingredienser kan du trylle den nemmeste hokkaidosuppe frem, så hvis du er i humør til comfort food er du landet det rigtige sted. 

Ingredients

  • Hokkaidosuppe
  • 1 hokkaidogræskar gerne økologisk
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 600-1000 ml vand (kommer an på størrelsen af dit græskar)
  • 2 grøntsagsbuillonterninger
  • 200 g flødeost (jeg brugte natural, men andet går også)
  • Cayennepeber (eller paprika + chili)
  • Salt og peber
  • Topping
  • Cremefraiche
  • Ristede kerner

Instructions

1

Skyl græskarret og rens det for kerner. Skær det ud i mellemstore stykker. Hvis dit græskar er økologisk, kan du snildt beholde skrællen på, da den bliver blød og nemt kan blendes med resten af suppen.

2

Hak og snit løg og hvidløg. Hæld olie i en gryde, varm den op og svits løgene. Efter få minutter tilsættes græskarret.

3

Rør kort rundt og tilsæt derefter vand, buillon og krydderier. Jeg plejer at bruge nok vand til at det lige dækker alle græskarstykkerne. Lad suppen koge i 20-35 minutter og tjek om dine græskarstykker er møre.

4

Når alt er mørt, blendes suppen med en stavblender. Hvis du føler, at du har for meget vand og ønsker en tyk suppe, kan du altid tage 1-2 dl fra, inden du blender.

5

Til sidst tilsætter du flødeost og evt. flere krydderier. Blend igen og smag til. Server med creme fraiche, ristede græskarkerner eller ristede kikærter.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Christina Bergstrøm
    november 1, 2023 at 13:33

    Kan suppen fryses ned ? ☺️

    • Reply
      Milena Stijović
      november 19, 2023 at 12:27

      Hej Christina 🙂
      Det kan den godt, men jeg synes den smager bedst friskt. Du vil måske opleve, at den smager lidt anderledes, men det kan den godt 🙂
      God fornøjelse!

    Leave a Reply