Dips, Dressing og Sauce/ Opskrifter/ Tilbehør

Gulerodshummus | opskrift på hummus med bagte gulerødder

Hvis du elsker hummus, skal du næsten prøve denne nye variant – gulerodshummus. I denne opskrift tilsætter man nemlig bagte gulerødder, der efter en tur i ovnen bidrager både med smag, konsistens og den flotte farve. Spis den som en del af et mellemmåltid med grønsagsstave, som dip i salater eller som smørrelse ovenpå rugbrød. Mulighederne er mange.

Prøv også: Fetadip med bagte peberfrugter

gulerodshummus

Hummus med bagte gulerødder

Kan du godt lide den klassiske hummus? Eller er det måske den du er kørt død i? Jamen så er du landet det rigtige sted, for her vil jeg nemlig fortælle dig hvordan du kan spice den originale version op – nemlig ved at lave gulerodshummus.

Selvom jeg selv elsker en god hummus, kan det godt blive for meget af det gode, især hvis jeg bruger kikærter i andet mad fx i min curry med kokosmælk eller i en buddha bowl. Har jeg mig sådan en kikærtefase kan hummus derfor godt komme til at smage for meget af kikærter.

gulerodshummus
gulerodshummus

Men det problem løser man ved at ændre ved smagen! I denne version har jeg tilføjet bagte gulerodder. Idéen opstod, da jeg lavede en salat med bagte gulerodder og manglede en dip. Så nogle af gulerødderne røg i min hummus, og voila.

Jeg forestiller mig, at denne hummus vil gøre sig godt som dip når man får gæster. Og ellers er det med at nyde den med agurk og grøntsagsstave, i salater, som tilbehør til aftensmaden eller som “spread” på rugbrød og sandwhiches. Mulighederne er mange og hvis du vælger at lave denne hummus, så fortæl mig gerne hvad du bruger den til.

gulerodshummus

Prøv også: vegetarisk curry med kikærter og aubergine // buddha bowl med ristede kikærter // falalfer med kikærter på dåse

Gulerodshummus

Hvis du elsker hummus, skal du næsten prøve denne nye variant – gulerodshummus. I denne opskrift tilsætter man nemlig bagte gulerødder, der efter en tur i ovnen bidrager både med smag, konsistens og den flotte farve. Spis den som en del af et mellemmåltid med grønsagsstave, som dip i salater eller som smørrelse ovenpå rugbrød. Mulighederne er mange.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid50 minutter
Ret: Dip, Tilbehør
Køkken: Vegetarisk
Keyword: hummus med gulerødder
Antal: 1 lille skål (2-3 dl)
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

  • ca. 400 g gulerødder + lidt olivenolie
  • 1 dåse kikærter (240 g drænet vægt)
  • 2-4 spsk olivenolie
  • ca. 1/2 dl vand gerne ekstra kold
  • ca. 2 spsk tahin
  • saft fra ½ citron
  • 1-2 tsk spidskommen
  • lidt cayannepeber
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Forvarm ovn ved 180°
  • Skræl og skær gulerødderne i mindre stykker. Kom dem i en skål og vend dem i olivenolie og evt. nogle af dine yndlingskrydderier.
  • Hæld dem over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 20-35 minutter til de er møre, men uden at de bliver mørke og hårde i kanterne.
  • Lad gulerødderne køle en smule af. Kom derefter alle ingredienserne i en food processor eller prøv dig frem med en stavblender. Blend og juster hele tiden smag og konsistens til du er tilfreds.
  • Opbevar hummusen i en lufttæt beholder. Den kan holde sig på køl i 5-7 dage.
  • Voila – you are done!
gulerodshummus

Alle billeder, opskrifter og content på hjemmesiden er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner eller hund men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering