Dessert/ Morgenmad/ Serbisk

Uštipci opskrift – Stegte dej-kugler ala doughnuts (Uden gær)

Uštipci (også kendt som Fritule, Priganice, eller Miške) er en slags fritterede, mini-doughnuts/dejkugler, der er meget populære i hele Balkan. De små kugler, der er bløde og luftige indeni og lidt sprøde udenpå, smager fantastisk og gør underværker for sjælen! Hver familie og region har deres egen udgave, og her giver jeg dig min mors opskrift, den hurtige version, uden gær!

Følger du mig på Instagram? Der deler jeg mange flere opskrifter, samt andre kreative projekter!

Uštipci opskrift | Serbiske friterrede dejkugler ala mini-doughts

Uštipci (også kendt som Fritule, Priganice, eller Miške) er en slags fritterede, mini-doughnuts/dejkugler, der er meget populære i hele Balkan. De små kugler, der er bløde og luftige indeni og lidt sprøde udenpå, smager fantastisk og gør underværker for sjælen! Her giver jeg dig min mors opskrift, den hurtige version, uden gær!
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Bagværk, Morgenmad
Køkken: Balkan, Serbisk
Antal: 2 personer
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 dl yogurt
  • 14 spsk hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • Solsikkeolie til stegning

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen i en røreskål.
  • Tag en lille gryde og varm en generøs mængde olie op. Skru ned til medium varme og tilføj små dejkugler i gryden med en teske.
  • Steg dem på hver side, ligesom med æbleskiver, i ca. 1-2 minutter eller til de er flotte og gyldenbrune. (Olien skal gerne have en temperatur på 170-180, men vi gør det på slump. Bare sørg for at det syder livligt omkring dejen, når du putter den i olien.)
  • Tag de færdige uštipci og lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle. Lad dem køle lidt af.
  • Server dine uštipci med flødeost, ost, kajmak, ajvar og frisk tomat eller med søde spreads som syltetøj eller nutella.

Noter

  • Uštipci skal nydes med det samme, da de bliver kedelige dagen efter. 

Du finder det fulde udvalg af serbiske og balkanske opskrifter lige her.

Hvad er Uštipci?

Den bedste måde at beskrive uštipci på, er ved at sammenligne dem med mini-doughnuts der er lidt mere til den kompakte side. I lige netop vores familie, kaldes de også for klikeri (oversat: marmorkugle), fordi de netop er petite i deres størrelse, men smager af det dobbelte.

Desuden minder Uštipci meget om den serbiske ‘krofne’, men har en blødere og mere brødligende tekster.

Da jeg var yngre og stadig gik i folkeskolen, bestod mange af mine weekend-morgenener eller frokoster af at spise og snacke på Uštipci eller andet Balkan bagværk.

Ustipti er super nemme at tilberede og er en af den slags retter, der gør underværker for sjælen. Bevares er det lidt fedtet og kommer nok ikke i top 10 over de sundeste retter at lave, men den passer perfekt til en god weekend eller ferie!

Der er ikke én måde at tilberede disse på og alt efter hvem du spørger, kan opskriften både laves med vand og mælk, eller med yogurt ligesom her. Derudover kan de både laves med eller uden gær, men dette er min mors hurtige version.

Så fra start til slut tager det hele under en time at lave!

Hvordan spises Uštipci?

Typisk spises uštipci til morgenmad eller frokost, men kan også nydes på hvilket som helst tidspunkt af dagen eller som en lækker snack eller dessert. De serveres med det samme og nydes varme – for der er intet bedre end når man river en af disse dejkugler i to og dampen strømmer ud, inden man putter dem i munden med sit yndlings tilbehør.

Det bedste ved Uštipci, er deres alsidighed. Da dejen er neutral, kan den nydes med både salt og sødt tilbehør.

Hvis man er i humør til en salt morgenmad, kan de nydes med:

  • Forskellige oste
  • Tørret kød
  • Kajmak (en serbisk flødeost) eller andre flødeost
  • Ajvar (peberfrugtrelish)
  • Friskskåret tomat og andet grønt

Hvis man derimod er mere til det søde køkken, smager de fantastisk med:

  • Forskellige slags syltetøj (gerne blomme eller hypenmarmelade)
  • Nutella
  • Som de er, men vendt i formelis

Jeg håber, at du har lyst til at give opskriften et skud – god bagelyst! 🙂

Du finder det fulde udvalg af serbiske og balkanske opskrifter lige her.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering