Kære læser! (Og kære mig)
Velkommen til min lille del af hjørnet… Det der med at skrive det første indlæg, har aldrig været mig. Nogle bloggere derude kaster sig bare ud i at skrive et indlæg der omhandler hvad som helst, mens andre starter med et velkomstindlæg.
Dette er i princippet en re-do, eftersom jeg for et par dage siden skulle ændre domæne, som skulle tilknyttes det rigtige webhotel osv osv. Alt dette er lige så kompliceret som det lyder. Det korte af det lange er, at jeg et år inde i min blog ender med at slette hele lortet, fordi jeg er teknologispasser. Så kan man da også bare lære at købe det rigtige domæne til at starte med, eller skifte det lige efter man finder ud af, at man vil have et nyt – og ikke vente et helt år med det (indsæt blinkesmiley ;), )
Jeg er og bliver teknologispasser, så måske jeg burde finde en, der kunne give mig en hjælpende hånd…
Så et råd til dig derude, der overvejer at starte en blog (og som lille reminder til mig selv)
Lad være med at lave sindssyge ændringer, medmindre du ikke er teknologispasser og har en legit backup.
I princippet kunne jeg nok give dig 10.000 råd, men ja… Når det så er sagt, lykkedes det mig at finde denne lille snippet på google, fra dengang jeg faktisk skrev mit allerførste indlæg. En cached version kunne jeg desværre ikke finde, som ved mine andre indlæg. Måske fordi, jeg nok er den eneste i hele verden, der faktisk læste det. Men here it goes:
Kære dig derude,
Hvis du sidder og læser med, gælder følgende nok:
-
Du er enten min mor eller en tæt veninde, som er kommet for at støtte bloggen og se hvad den er blevet til.
-
Bloggen er vokset så meget, at du har klikket dig…
Klikket dig ind på bloggen? Ind på indlægget? Hvem ved hvad Milena for et år siden tænkte, for jeg aner det i hvert fald ikke. Eller jo, det gør jeg faktisk. Jeg kan huske, at jeg skrev mine mål for bloggen ned. Og min vision, så fancy som det nu end lyder.
Uanset hvad, er jeg i bund og grund nok lidt ked af, at lige præcis det indlæg er væk. Jeg kan nemlig godt lide at dokumentere min rejse, fordi jeg på den måde også kan dokumentere hvor langt jeg er kommet. Hvis man smutter forbi min negleprofil, nailthatdesign, kan man også se, at jeg gik fra at poste negle hvor jeg posede med en sten i hånden, til at tage spejlreflekskamerabilleder af god kvalitet. At mine neglebånd gik fra at være tørre til bløde og pæne. Den slags udvikling synes jeg nu altid er så hyggelig.
Og den slags udvikling ønsker jeg også at se for denne blog.
Så hvad er min vision og mine mål for bloggen? Jeg har altid blogget og instagrammet mine kreationer med verden, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Det med at inspirere andre, og samtidig blive inspireret af andre, er noget, som altid har fyldt en stor del i mit liv. På dårlige dage kan det være med til at forbedre humøret, og en sød kommentar fra en sød læser, kan i den grad gøre en standarddag, ret så ikke-standard (hint: efterlad en kommentar hvis du føler dig inspireret, plzzzz)
Det der, med at være kreativ er ligesom den ting, som jeg er god til her i livet. Og hvis jeg kan hjælpe andre med at være kreative eller bevæge sig ud i køkkenet, så gør jeg med glæde det.
Samtidig ved jeg, at det der med at blogge kan være lidt ensomt til tider. Folk derude bag skærmen læser og læser, men 90% af tiden melder de sig aldrig og man aner ikke, om de værdsætter det man laver eller ej. Eller om de synes det er plat.
Nr. to påstand er jeg faktisk ret ligeglad med. Vi kan jo ikke alle sammen finde det samme lige fedt. Så bloggerråd nr 2 fra mig, er at være ret ligeglad med nederen mennesker, der ikke støtter op om dig i livet.
Så hvad er min konklusion med dette indlæg?
Jeg ønsker at skabe et sted på internettet, hvor jeg kan være med til at dele ud af de ting, som jeg er god til. Ved at dele mine stærke sider, og dokumentere min udvikling af mine svage sider og egenskaber (for dem har vi alle ;)) ønsker jeg at kunne være med til at inspirere dig derude, til at være en bedre version af dig selv og prøve noget nyt! Alt dette ønsker jeg at gøre på en så autentisk og personlig måde som muligt.
Hvis du har læst hele molevitten, så klap dig selv på skulderen og skriv da måske en kommentar eller to (jeg bliver virkelig glad altså)
Mega mange kram herfra,
Yours truly
No Comments