Hjemmelavet vegansk parmesan er virkelig sjovt at lave! I min version bruger jeg kun 3 ingredienser og på 3 minutter har du det perfekte drys til alle dine vegetariske og veganske retter. Velbekomme.

Vil du gøre mig en tjeneste?
Hvis du afprøver opskriften på hjemmelavet parmesan og kan lide den, vil du så overveje at give mig en anmeldelse? Dette betyder utrolig meget for mig og gør det både nemmere for andre at finde opskriften – og muligt for mig at lave flere opskrifter til dig.
Til sidst kan du finde mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler mange flere opskrifter, behind-the-scenes, samt andre kreative projekter!
Prøv også: Min bedste marinade til tofu eller Vegetarisk pastaret med broccoli, squash, karrypasta og kokosmælk
Hjemmelavet vegansk parmesan
Ingredients
- 4 spsk gærflager
- ½ dl cashewnødder (erstat evt. med valnødder eller solsikkekerner)
- 2 spsk hampefrø kan undlades
Instructions
- Kom alle ingredienserne i en minihakker, foodprocessor eller kaffekværn og blend kort til det er let inkorporeret, men stadig har en lidt grov/grynet konsistens.
- Opbevares i en lufttæt beholder.

Opskrift på hjemmelavet vegansk parmesan ost
Hvis der er noget jeg er blevet glad for i det vegetariske og veganske køkken, så er det gærflager. Hvis du aldrig har hørt om gærflager, er det inaktivt gær, som sagtens kan spises. Det lyder måske lidt vammelt eller underligt, men det smager vildt lækkert!
Gærflager er en lille vidundermiddel af en ingrediens der giver god umami og ostesmag. Derudover er de fyldt med mange gode vitaminer, bl.a. B-12 og protein, så jeg er fan!
Gærflager i sig selv kan man snildt bruge som drys ovenpå Chili Sin Carne, vegetarisk kødsovs, hjemmelavet ramsløgspesto eller i andre retter, hvor man normalt ville bruge parmesanost. For lige at give den et touch af parmesan, så blender jeg det med cashewnødder og hampefrø.
På den måde får ens hjemmelavede parmesan mere “bid” og kant, så det minder lidt mere om parmesan som man kender det. Selvfølgelig kommer denne masse ikke til at smelte som normal ost gør, men det tilføjer en masse lækker smag.
Og en fordel er også, at det kan holde sig længe, modsat mælkeprodukter, der har en udløbsdato.
Kan jeg erstatte nogle af ingredienserne?
Gærflager kan du ikke komme udenom, da de er alfa omega i denne opskrift. Cashewnødder bruger jeg for at give osten lidt bid. Du kan sagtens prøve dig frem med andre nødder og kerner som solsikkekerner eller valnødder. Smagen og udseendet vil måske ændre sig.
Hampefrø har også en meget karakteristisk smag, men da de kan være svære at finde og er ret dyre, kan du bare undlade dem 🙂

No Comments