Chiagrød/ Morgenmad/ Topping

Lækker og nem chia-marmelade – uden tilsat sukker

Chia-marmelade er super nemt at lave da det hverken er tidskrævende, kompliceret eller kræver mange ingredienser. Efter lidt trækketid står man klar med en lækker omgang topping, der passer perfekt til brunchbordet, de hurtige morgener eller et lækkert stykke ristet rugbrød. Mulighederne er mange! 

Chiamarmelade

Chia-marmelade – en klassiker herhjemme

Da chiafrøene først begyndte at dukke op i de danske supermarkeder, var jeg lidt skeptisk og der gik da også lang tid inden jeg hoppede med på bølgen. Til dels fordi chiafrø var så dyre dengang. Nu kan man finde dem i langt de fleste butikker og supermarkeder, og heldigvis for det, da det kan bruges i så mange lækre ting!

Udover at bruge de små frø i chiagrød, kan jeg vildt godt lide at bruge dem til at lave min hjemmelavede chiamarmelade med!

Jeg har i flere år lavet chiamarmelade i ny og næ når jeg lige stod og havde brug for en ny topping eller manglede noget lækkert at komme ovenpå mine riskiks, da jeg som oftest altid har frosne bær på lager og hurtigt kan smække en omgang chiamarmelade sammen

Og nu var det da også på tide, at den lækre topping fik sin helt egen plads i opskriftindexet.

Anti-tidskrævende og uden tilsat sukker

Chiamarmelade har i mine øjne to fordele.

For det første er den latterligt nem at lave, som i latterlig nem.

Både fordi man ikke behøver at bruge meget tid og energi på at lave den, men også fordi den kun består af ingredienser, som jeg allerede har på lager – frosne bær og chiafrø – så ingredienslisten er ikke så kan du nok høre.

Det er sådan en af de der “kom-alt-i-en-gryde-og-lad-det-sætte-sig” opskrifter, da man virkelig ikke skal gøre særlig meget. Det eneste der kræves af en, er at man har en lille bitte smule tålmodighed. Men det er så også det!

Derfor den kan snildt laves aftenen inden man skal bruge den til sin morgenmad, eller et par gode 20-40-minutter inden man planlægger at servere den til et brunchbord eller sin morgenmad.

Hvis man da ikke er ved at dø af sult.

Derudover er denne chia-marmelade uden tilsat sukker.

Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med sukker, men jeg synes tit at købemarmelader er alt for søde, eller indeholder for mange klumper, i hvert fald hvis man vil bruge dem til sin havregrød.

Men det er jo en smagssag 😉

Så har jeg tid, overskud og bær i fryseren, kan jeg godt lide at kaste mig over denne lækre chiamarmelade.

Men står du og skal lave hindbærsnitter, så hey – brug den klassiske by all means, og spis denne til din morgenmad.

Så får du det bedste fra begge verdner.

Er du i tvivl om hvordan du skal bruge din chiamarmelade? – så grød er et godt bud!

Chiafrø som “geleringsmiddel”

Hvis du aldrig har prøvet at lave chia-marmelade før, så lad mig hurtigt forklare dig, hvordan det virker.

Grunden til at man kan bruge chiafrø til at lave marmelade med, er deres evne til at suge væske. Chiafrø skulle efter sigende kunne suge 10 gange deres egen vægt, hvilket er en genial egenskab at have, hvilket giver dem evnen til at fungere som “geleringsmiddel” og gør både chiagrød og marmelade mere fast i konsistensen.

I chiamarmelade tilsætter man de små frø efter man har kogt sine bær, rør godt rundt så de bliver spredt ud og lader dem om at suge den resterende væske, så man går fra en snasket bærkompot til en mere fast og smørbar chiamarmelade.

Igen, det er ret smart og kræver ingen vilde ninja køkken-skills – det står chiafrøene for. I promise.

Hvad kan man spise chia-marmelade med?

Mulighederne er virkelig uendelige, men her får du lige mine yndlingsbud

  • Som topping til pandekager: Lækker topping og lækre pandekager – den kombination kan man ikke gå helt galt i byen med – og hvem elsker ikke pandekager??
  • Ovenpå havregrød: Havregrød kan i sig selv være mega kedeligt, men med toppings kan man virkelig ændre det kedelige ry havregrøden har – Se mit eksempel lige her!
  • Ovenpå rugbrød med en god skive ost: en klassiker – no words needed.
  • Ovenpå riskiks med en skive grønt æble: Det sure og søde går super godt sammen!
  • I smoothies: Er du dårlig til at få brugt marmeladen op? Hæld den i en smoothie og nyd de ekstra vitaminer!
  • Med græsk yogurt og granola: nemt nemt nemt og lige til at tage med på farten!
  • Med en ske – been there, done that.

sunde bananpandekager uden mel og sukker
sunde bananpandekager uden mel og sukker

En god vært(inde)-gave

Et ekstra lille tip herfra!

Det gode ved chiamarmeladen er også, at du selv bestemmer hvor meget og hvor stor en portion du har lyst til at lave. Min plejer kun at overleve i 2-3 dage i køleskabet inden jeg har fortæret den, og ved at lave mindre portioner af gangen i stedet for en stor, undgår man også at den bliver for gammel!

Personligt holder jeg også af at opbevare marmeladen i små cute glas, og jeg kan forestille mig, at de vil fungere perfekt som en lille værtindegave grundet den smukke farve og søde tanke!

Så er det jo bare med at justere smagen, så den passer til din modtager!

Chiamarmelade

Lad mig høre, hvad du synes om opskriften…

Grunden til at jeg skribler alle disse ord ned, er for at inspirere dig! Så hvis du gør brug af opskriften, vil jeg mere end gerne høre hvad du synes og se dine resultater! Tag mig på Instagram via @simplestoriesdk eller brug hashtagget #simplestoriesdk, så jeg ikke går glip af din version!

Det er altid mere spændende at blogge, når man ikke er alene. Som altid, siger jeg tak til dig for at læse med!

Hvis du leder efter andet at toppe din grød eller yoghurt med, finder du min topping-kategori her, og mangler du lidt knas til, anbefaler jeg dig, at spise marmeladen med frisk frugt eller lækker mysli. 

Lækker og nem chia-marmelade - uden tilsat sukker

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
By Milena Stijović Serves: et lille glas
Prep Time: 20 minutter Cooking Time: 10 minutter Total Time: 30-50 minutter

Chia-marmelade er super nemt at lave da det hverken er tidskrævende, kompliceret eller kræver mange ingredienser. Efter lidt trækketid står man klar med en lækker omgang topping, der passer perfekt til brunchbordet, de hurtige morgener eller et lækkert stykke ristet rugbrød. Mulighederne er mange. 

Ingredients

  • 300 g frosne bær (jeg brugte 125g frosne hindbær + 175 g jordbær - se noter for variation)
  • ½ dl vand
  • 2 spsk chiafrø
  • Evt. citronsaft eller honning (se noter)

Instructions

1

Kom vand og bær i en lille gryde og lad det simre til bærerne er tøet op og dejligt møre.

2

Tag gryden af varmen og mos bærerne groft eller kom dem i en minihakker og blend dem fint, alt efter hvilken konsistens du foretrækker.

3

Smag nu til og find ud af, om du ønsker at tilsætte citronsaft eller honning. Når du er tilfreds med smagen, hælder du 2 spsk chiafrø i bærblandingen og rør godt rundt i gryden.

4

Hæld marmeladen over i et lille glas med låg og lad marmeladen stå i minimum 20-40 minutter, inden du server den, så chiafrøene kan få lov til at trække. Rør gerne rundt en enkelt gang efter trækketiden.

5

Chiamarmeladen er nu klar til at blive spist - velbekomme!

Notes

Jeg kan godt lide at bruge en blanding af jordbær og hindbær, da jeg får sødme fra jordbær og syre fra hindbær - så kan jeg godt nøjes helt uden honning og citron.

Hvis du kun bruger jordbær, er citron lækkert at tilføje - og hvis du kun bruger hindbær, er honning lækkert, så det ikke bliver for syrligt.

Mine noter er kun vejledende, og derfor anbefaler jeg altid, at du smager bærkompotten til, inden du kommer chiafrø i. Hvis du tilsætter mere væske, kan det være nødvendigt at justere mængden af chiafrø til du er tilfreds.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply