Dessert/ Opskrifter/ Serbisk

Raffaello Šnit Torta – opskrift på raffaelo kage

Hvis du er vild med kokos og den klassiske raffaelo-kokos-kugle, så er denne kage fra Balkan lige noget for dig! Den smager himmelsk og rækker til mange mennesker. 

Hvis du er vild med kokos, kakao og valnødder, så er denne rafaelo snit kage lige noget for dig. Kagen består af to himmelske bunde, den ene med kokos og den anden med kakao og valnødder. Bundene dækkes med den mest fantastiske creme lavet på budding. 

Tilsammen indeholder denne kage mange traditionelle elementer fra Balkan. Den er både sød og knasende, men også lidt bitter grundet kakao, hvilket gør den utroligt afbalanceret i smagen.  

Opskriften tager lidt tid at lave, og smager allerbedst, når den har fået lov til at sætte sig dagen over, men er hele umagen værd. 

Som kagens navn antyder, så laves denne kage i et ildfast fad, men skæres ud af snitter. Men kagen er meget alsidig og kan bages og skæres ud, så den netop passer til dine behov. 

Ønsker du at få dig en ny smagsoplevelse, der er som skabt for en kokos-lover, så bliver du nødt til at kaste dig ud i at lave denne kage. 

Rafaelo Snit – Serbisk Raffaelo Kage

Hvis du er vild med kokos, kakao og valnødder, så er denne rafaelo snit kage lige noget for dig. Kagen består af to himmelske bunde, den ene med kokos og den anden med kakao og valnødder. Bundene dækkes med den mest fantastiske creme lavet på budding. 
Forb. tid40 minutter
Tilb. tid2 timer
Samlet tid2 timer 40 minutter
Ret: Dessert, Kage
Køkken: Balkan, Serbisk
Keyword: Kage, Kokos, Rafaelo Snit, Torta
Antal: 30 personer
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

Hvid kokosbund – Bela Kora

  • 5 æggehvider
  • 150 g sukker
  • 150 g kokosmel
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • Saften af ½ citron

Mørk kakao bund – Braon kora

  • 5 æggehvider
  • 150 g sukker
  • 150 malede valnødder
  • 50 g kakao
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver

Fyld – Fil

  • 10 æggeblommer
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 200 g sukker
  • 1 lille pakke buddingpulver med vaniljesmag (37 g) (Den vi købte var fra rema 1000 på 37 g. Du kan også bruge ½ pakke fra oetker)
  • 3 dl mælk
  • 200 g smør stuetemperatur
  • chokolade eller flødeskum til pynt

Sådan gør du

Klargørelse

  • Start med at klargøre 10 æg, hvor du kommer 10 æggeblommer i en skål, samt to skåle med 5 æggehvider hver.

Lys kokosbund

  • Pisk først æggehviderne stive og kom sukker i lidt af gangen til det er godt inkorporeret.
  • Tilføj kokosmel, hvedemel, bagepulver og citronsaft og vend det hele forsigtigt sammen med en dejskraber, så du bevarer luften i dejen. Pisk evt. med en elpisker, hvis du oplever at få mange klumper.
  • Beklæd et ildfast fad (30×22) med bagepapir.
  • Hæld dejen over i og galt den ud på overfladen.
  • Bages ved 20 minutter ved 170° med alm. ovn (ikke varmluft) til den er lettere gyldenbrun.
  • Lad den køle en smule af og tag den ud af formen, da den anden bund skal bages i efterfølgende 🙂

Brun kakaobund

  • Pisk først æggehviderne stive og kom sukker i lidt af gangen til det er godt inkorporeret.
  • Tilføj nu kakao, hvedemel, bagepulver og valnødder på samme måde som før.
  • Beklæd et ildfast fad (30×22) med bagepapir.
  • Hæld dejen over i og galt den ud på overfladen.
  • Bages ved 20 minutter ved 170° med alm. ovn (ikke varmluft) til den er færdig.
  • Lad den køle en smule af og tag den ud af formen.

Fyld

  • Kom 2 dl mælk i en lille kasserolle og varm den stille op. Den skal ikke koge.
  • Pisk æggeblommerne kort sammen i en skål og tilføj sukker, vaniljesukker, vaniljepudding og 1 dl mælk og pisk det sammen til en kompakt masse.
  • Kom lidt af den varme mælk op i æggeblommeblandingen og vend det sammen. På den måde passer du på temperaturen og undgår at lave en æggekage.
  • Bland nu det hele sammen i kasserollen og lad det koge, til du får en tyk slags budding.
  • Kom puddingen over i en skål og dæk den til med plastfilm. Lad den køle HELT af.
  • Pisk smør til det er hvidt og luftigt.
  • Find skålen med buddingen frem og pisk det op, alt mens du tilføjer det piskede smør i, lidt af gangen.

Samling

  • Start med at komme den lyse kokosbund ovenpå et stykke bagepapir eller et serveringsfad.
  • Smør ca. lidt under halvdelen af buddingefyldet udover den lyse bund i et jævnt lag.
  • Læg den mørke bund ovenpå og gentag processen, men smør denne gang hele kagen ind i buddingemassen.
  • Lad nu kagen køle helt af, inden du pynter kagen. Vi kom lidt kokos og revet chokolade ovenpå toppen, men ellers kan man sprøjte flødeskum eller andet udover.
  • Kagen smager bedst hvis den får lov til at stå til dagen efter, da det hele samler sig, men den kan også nydes på selve dagen.
  • Serveres i skårne snitter.
  • Velbekomme 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering