Kiflice sa sirom, eller “horn med ost”, er en ægte klassiker og en uundværlig del af det serbiske køkken. Disse små ostehorn er lige så populære i Serbien som pølsehorn er i Danmark. Her deler jeg min mors opskrift på disse lækre, bløde ostehorn.
De blødeste ostehorn – kiflice sa sirom
Hvis der er noget min mor altid har lavet meget da jeg var yngre, så er det kiflice sa sirom. Kiflice er en populær spise i hele Balkan, og dens popularitet kan måske sammenlignes med franskmændenes croissant eller danskernes boller og pølsehorn.
Selve gærdejen kan fyldes med alverdens fyld, både sødt og salt, men fælles for alle kiflice er, at de er bløde som bomuld. Derfor omtales de til tider også som pamuk kifice ‘bomuldshorn’.
Kiflice sa sirom eller ostehorn kan både nydes som en del af en madpakke, til morgenmad eller til aftensmad sammen med ajvar og et glas drikkeyoghurt. Uanset hvilket måltid man spiser dem til, er der dog kun en rigtig måde at spise dem på – friskbagte!
Kort sagt er disse ostehorn comfort food på højt plan og en vaske ægte balkan-klassiker, som ingen kan undvære. Her får du en af vores versioner på kiflice sa sirom.
Er du nysgerrig på flere opskrifter fra Serbien? Find hele min opskriftsamling her.
Kiflice sa sirom – de bedste serbiske ostehorn
Ingredienser
- 300 ml (havre)mælk
- 1 pakke gær 50 g
- 2 tsk sukker
- 650 g hvedemel
- 2 tsk salt
- 100 ml solsikkeolie
- 2 æg det ene æg deles i æggeblomme og æggehvide.
- 2 spsk (havre)mælk
- 350 g fetaost eller skæreost Bruges skæreost, skæres det i firkanter, ca. samme størrelse som minipølser
- Sesamfrø
- Evt. nigellgafrø
Sådan gør du
- Opløs gæren i lun mælk sammen med sukker og 1 spsk hvedemel. Rør det kort sammen og lad det stå i 10 minutter indtil gæren begynder at skumme. Så er den nemlig aktiv.
- Bland hvedemel og salt sammen i en skål. Tilsæt gærblandingen, samt 1 æg + 1 æggehvide. Rør det godt sammen med en grydeske.
- Tilsæt olie og ælt det kort sammen med hænderne. Tilsæt mere mel om nødvendigt. Dejen skal være blød og smidig.
- Lad dejen hæve i 45 minutter.
- Del dejen i 14 kugler a ca. 80 g hver.
- Hver kugle æltes ud til en rektangel-lignende form. Hvis det ønskes, snittes der 5-6 streger i øverste del af dejen. Se evt. billeder eller video for præcis forklaring.
- Kom feta eller ost nederest på den udrullede dej og rul det sammen.
- Når alle 14 horn er rullet ud blandes den resterende æggeblomme med 1-2 spsk mælk.
- Pensel hornene og drys med sesamfrø, evt. også nigellafrø, hvis du kan lide det.
- Bag hornene i en forvarmet ovn ved 180° varmluft i ca. 20 minutter. (Eller 25 minutter ved 200°).
- Nydes lune eller som en del af madpakken. Prijatno 🙂
Noter
- I Serbien nydes disse med et koldt glas drikkeyoghurt eller ajvar.
No Comments