Hjemmelavet mayonnaise smager så lækkert og det tager vitterligt kun 2 minutter at lave selv. Ønsker man at give den et ekstra pift, så gør som jeg og kom lidt tørret estragon i. Lad os komme i gang.

Vil du gøre mig en tjeneste?
Hvis du afprøver opskriften på hjemmelavet estragonmayo og kan lide den, vil du så overveje at give mig en anmeldelse? Dette betyder utrolig meget for mig og gør det både nemmere for andre at finde opskriften – og muligt for mig at lave flere opskrifter til dig.
Til sidst kan du finde mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler mange flere opskrifter, behind-the-scenes, samt andre kreative projekter!
Prøv også: Hjemmelavede bagte kartofler eller burger med cremet tunsalat
Den bedste hjemmelavede mayonnaise med tørret estragon | estragonmayo
Ingredients
- 2-3 dl smagsneutral olie
- 1 æg skal helst være stuetemperatur
- 1 tsk sennep
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk salt
- 1 spsk tørret estragon
Instructions
- Kom æg, sennep, citronsaft og olie i en høj beholder.
- Sæt din stavblender helt ned i blenderglasset. Tænd og blend nu forsigtigt, imens du holder stavblenderen stille nede ved bunden. Når du kan se at mayoen begynder at emulgere, altså blive tyk og få en cremet farve, kan du køre op og ned med blenderen, til du får en god og lækker konsistens.
- Smag til med salt og estragon – det var det!

Opskrift på estragonmayo | mayonnaise med smag
Hvis der er nogen der kan lave en god estragonmayo, så er det min mor. Faktisk var det min mor der overbeviste mig og fik mig til at lave hjemmelavet mayo. Når man først finder ud af hvor nemt det er at lave selv, er der ingen vej tilbage. Eller måske… Men det er nu ret lækkert!
Denne hjemmelavede mayonnaise er god til hjemmelavede bagte kartofler, men ellers kan den bruges i alverdens ting som hjemmelavet kartoffelsalat, diverse dips og dressinger, samt burgere selvfølgelig – som fx mine hjemmelavede tunsalat-burgere!
Lav denne lækre mayo til dig selv eller giv den til en du kender i værtindegave, som bare elsker mayo!
Hjemmelavet Mayonnaise – Mayonnaise der ikke skiller
For nogen kan det være en udfordring at lave mayonnaise og sørge for, at den ikke skiller. Min mors hemmelighed er at sørge for at alle ingredienser har samme temperatur. Og at bruge en stavblender. Om det er vejen frem for alle ved jeg ikke, men hermed er tippet givet videre.
No Comments