Aftensmad/ Frokost/ Salater/ Vegansk Aftensmad/ Vegetar

Tabouleh med halloumi, falalfler og ristede mandler

Tabouleh er en super skøn bulgursalat, der grundet de friske krydderurter og knasende grøntsager byder på et festfyrværkeri af smage. Salaten er klar på ingen tid og kan spises alene eller som tilbehør. 

tabouleh med grillet halloumi

Hvad er tabouleh?

Tabouleh er en af mine yndlingssalater, men hvad er det egentlig for en størrelse?

Kort sagt er det en mellemøstlig bulgursalat, der udover bulgur normalt indeholder tomater, agurk og rødløg skåret fint til.

Det, der gør salaten helt special er dog den mængde af friske krydderurter den indeholder.

Den er virkelig et friskt festfyrværkeri af en salat – både på grund af de smukke smukke farver, men også grundet den friske og anderledes smag fra især mynte, men også grundet den lækre citrondressing. Tabouleh kan både spises som et måltid i sig selv eller som lækkert tilbehør.

Så ja, jeg er i hvert fald fan.

Forholdet mellem dressing og mængden af krydderurter er virkelig individuel, og er også forskellig fra blogger til blogger. For nogen skal der bare rigtig meget citron og krydderurter i, så salaten næsten er helt grøn; og andre vil måske helt undvære.

Uanset hvor du befinder dig på skalaen, kan du bruge opskriften som et udgangspunkt og eksperimentere, til den passer dine behov.

tabouleh med grillet halloumi

Sommersalat | Tabouleh med halloumi og falafler

Her den anden dag, hvor vejret var godt og overskuddet var højt, havde jeg lyst til at forkæle mig selv. Derfor besluttede jeg mig for at lave mig en lækker omgang sommermad, der kunne spises ude på min altan.

En bonus ville også være, hvis jeg kunne inkorporere nogle af mine friske krydderurter, som jeg havde plantet.

Måltiddet endte derefter med at bestå af en omgang hjemmelavede falalfer, som jeg serverede med grillet halloumi og dette blogindlægs hovedperson; taboulehsalaten. Inspirationen til dette fandt jeg hos søde Stinna, der længe har lokket mig til at ville prøve halloumi af.

Tabouleh med nemme falafler
tabouleh med grillet halloumi

Kombinationen synes jeg blev helt perfekt, og er derfor virkelig et lækkert bud på et sommermåltid

Falafler passer godt sammen til alle salater, og de grillede halloumi-sticks gjorde mere måltidet lige det mere lækkert og sommerligt.

Hvis man aldrig har smagt halloumi før, kan det godt være en underlig størrelse. For nogen smager den virkelig lækkert og salt, og for andre er konsistensen for gummi-agtig.

Er du ikke til halloumi, kan det sagtens undværes eller erstattes af fx feta i salaten. Kombinationen er helt op til dig.

nemme falafler

Find opskriften på nemme og hjemmelavede falalfler her

Lad mig høre, hvad du synes om opskriften…

Grunden til at jeg skribler alle disse ord ned, er for at inspirere dig! Så hvis du gør brug af opskriften, vil jeg mere end gerne høre hvad du synes og se dine resultater! Tag mig på Instagram via @simplestoriesdk eller brug hashtagget #simplestoriesdk, så jeg ikke går glip af din version!

Det er altid mere spændende at blogge, når man ikke er alene. Som altid, siger jeg tak til dig for at læse med!

Vil du også servere falafler til? Så kan du klikke dig ind på min opskrift på nemme og hurtige falafler. Mangler du inspiration til flere salater? Så prøv denne salat med quinoa, kikærter og tomater! Eller denne broccolisalat med honning/sennepsdressing.

Tabouleh med halloumi, falalfler og ristede mandler

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
By Milena Stijović Serves: 3 som tilbehør
Prep Time: 15 minutter Cooking Time: 15 minutter Total Time: 30 minutter

Denne tabouleh er et perfekt bud på en skøn sommersalat, da den kan serveres med grillet haloumi og lækre falalfler. Server evt. med nemme og hurtige falafler

Ingredients

  • SALAT
  • 1,5 dl bulgur (helst den fine af slagsen)
  • 6 dl kogende vand
  • 1 agurk
  • 200-250 g cherrytomater
  • En god håndfuld persille, gerne to
  • evt. en håndfuld frisk mynte
  • evt. 1/4 rødløg
  • DRESSING
  • 3-4 spsk olivenolie
  • saft fra 1/2-1 stor citron
  • evt. salt og peber
  • TOPPING
  • halloumiost (jeg brugte den fra tarvena på 250 g)
  • ristede mandler

Instructions

1

Kom bulgur over i en skål og kog noget vand. Hæld det kogende vand over bulguren og kom en tallerken over. Lad det stå i 10-15 minutter - alternativt kan du koge bulguren efter anvisningen på pakken.

2

Imens skærer du tomat og agurk i mindre stykker, og hakker rødløg i hvis det skal med i salaten.

3

Hak persille (og mynte) og vend det rundt i salaten. Rist gerne dine mandler på panden på nuværende tidspunkt - rist dem i et par minutter, tag dem af varmen og lad dem køle af.

4

Når din bulgur er klar, skyller du den med koldt vand. Lad den dryppe af, og vend den først med resten af salaten, når den er kold.

5

Bland det hele sammen og vend det med en dressing.

6

Skær halloumiosten i mindre skriver, 8-10 mm, og steg den godt af på hver side, til det har fået en god farve og skorpe. Skær den derefter i mindre skiver.

7

Hak mandlerne og kom dem på salaten.

8

Server din tabouleh med halloumi-sticks og evt Server evt. med nemme og hurtige falafler

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply