Dessert/ Opskrifter/ Serbisk

Medeno Srce Opskrift | Nemme honningkagesnitter fra Balkan

Når du har brug for en nem, hurtig og lækker dessert med smag af honningkagehjerter, er Medeno Srce den perfekte kage at lave. Medeno Srce er en klassisk dessert i Balkan, der er stærkt inspireret af de hjerteformede honningkagehjerter med syltetøj. Denne opskrift er meget begyndervenlig og ydmyg, men smager virkelig fantastisk… Fik jeg desuden sagt, at den endda er vegansk? Lad os bare komme i gang.

medeno srce vegansk honningkage

Vil du gøre mig en tjeneste?

Hvis du afprøver opskriften på Medeno Srce og kan lide den, vil du så overveje at give mig en anmeldelse? Dette betyder utrolig meget for mig og gør det både nemmere for andre at finde opskriften – og muligt for mig at lave flere opskrifter til dig.

Til sidst kan du finde mig på Instagram eller TikTok, hvor jeg deler mange flere opskrifter, behind-the-scenes, samt andre kreative projekter!

Vild med dessert? Prøv også Bajadera – serbiske nougatsnitter eller Kokos Kiflice – serbiske kokossmåkager

Medeno Srce | Honningkagesnitter fra Balkan

Når du har brug for en nem, hurtig og lækker dessert med smag af honningkagehjerter, er Medeno Srce den perfekte kage at lave. Kort sagt, er det lækre snitter med kanel-smag, der er overtrukket med marmelade og toppet med chokolade. Denne opskrift er meget begyndervenlig og ydmyg, men smager virkelig fantastisk… Fik jeg desuden sagt, at den endda er vegansk?
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid40 minutter
Samlet tid1 time
Ret: Dessert
Køkken: Balkan, Posno, Serbien, Vegansk
Keyword: Honningkage, Jul, Julemad, Julemarmelade, Pesto, Vegansk Pesto,, Syltetøj, Vegansk Dessert
Antal: 16 små snitter
Forfatter: Milena Stijović

Ingredienser

Kanelkage

  • 4 dl hvedemel
  • 3 dl sukker
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 dl (havre)mælk
  • 1 dl danskvand (kan erstattes med vand eller mere mælk)

Topping

  • 5-7 spsk Marmelade – brug din yndlings. I Balkan er abrikos eller blommemarmelade meget populært.
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 spsk smagsneutral olie eller kokosolie

Sådan gør du

  • Rør mel, sukker, natron og stødt kanel sammen i en skål.
  • Tilsæt nu havremælk og danskvand og bland det godt sammen til der ikke er klumper i dejen.
  • Hæld dejen over i en lille form der kan tåle at komme i ovnen.
  • Bag kagen i 30-40 minutter ved 180° varmluft. Stik evt. en gaffel igennem kagen efter 30 minutter.
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den sætte sig i 10 minutter. Skær derefter i kage, så der kan trænge lidt fugt i mellemrummene. Vi skar 4×4.
  • Smør din yndlingsmarmelade udover kagen og stil den på køl.
  • Smelt olie og chokolade sammen i en gryde ved svag varme.
  • Hæld chokoladeglasuren over kagen.
  • Stil den på køl, til glasuren er størknet.
  • Skær kagen ud i små firkanter eller hvad end du foretrækker af størrelse.
  • For at få rene linjer og forhindre chokoladen i at revne når den skæres, kan du evt køre en skarp kniv under varmt vand, indtil kniven bliver varm. Tør vandet af kniven og skær derefter langsomt firkanter af desserten ud.
    Efter hvert snit skal du køre kniven under varmt vand igen, gentag processen, indtil du har så mange stykker, som du har brug for.

Video

Serbiske honningkagesnitter – en vegansk honningkage uden fordej

Hvis du kender lidt til Balkan køkkenet, så har du sikkert hørt om eller smagt Medeno Srce. Kort sagt, er det lækre snitter med kanel-smag, der er overtrukket med marmelade og toppet med chokolade. Når de bages, dufter hele køkkenet fantastisk. Det er så lækker og jordnær en kage, at alle kan blive glade over at få et stykke serveret.

Hvordan så få ingredienser kan ende med at smage af honningkage, kan jeg virkelig ikke forklare. Men jeg elsker det. Da denne kage er vegansk er den også perfekt til det ortodokse faste eller når man bare skal have en kage, alle kan være med på.

I denne opskrift bruges der danskvand, da det typisk indgår når man bager i Balkan. Men du kan snildt erstatte det med normal vand eller (havre)mælk.

Jeg håber, at denne desssert vækker lige så meget glæde i dit køkken, som i mit.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering