Granola og Müsli/ Morgenmad/ Topping

Havregrød med karamelliserede nødder, sesamfrø og kokos

Tahin kokos topping

Karamelliseret topping…

Efter jeg lavede karamelliserede jordbær som topping på min havregrød, har jeg været helt vild med at karamellisere ting. Det er bare en lidt luksuriøs måde at starte morgenen på, uden at skulle være ekstra fancy. Man skal vitterligt bare komme tingene på en pande og røre rundt – det tænker jeg de fleste lige kan klare.

Selv på en doven morgen.

Som jeg før har nævnt, har jeg været ret glad for tahin blandet med noget sødt. Som fx denne granola med tahin og honning. Det der med at lege med noget sødt og bittert synes jeg fungerer helt vildt godt.

Sesam + kokos = ?

Hvor ideen om at kombinere kokos med sesamfrø kom fra, ved jeg ikke. For tiden kommer jeg gerne 1 spsk kokosmel, det helt normale fra supermarkedet, i min havregrød. Det giver den lidt ekstra knas og struktur. Så jeg tænkte lidt at karamelliseret kokos, ligesom den på drømmekage, kunne være ret lækkert.

Sprøde karamelliserede mandler laver jeg også tit, og da jeg havde sesamfrø stående, blev denne lækre kombi til.

Jeg indrømmer gerne, at den smager lidt anderledes, i forhold til det man er vant til. Sesamfrø kan være lidt bitre, mens mandlerne bliver dejligt sprøde og kokosen smager bare anderledes karamelliseret. Om det er en kombination for alle, kan jeg ikke svare på.

For mig fungerer det rigtig godt, og jeg går endda og leger med tanken om at komme sesam og kokos i en lagkagebund eller en tærtebund… måske det også ville fungere godt der?

Som altid skal man være velkommen til at freestyle med denne opskrift. Hvis man ikke er vild med tanken om sesam og kokos, kan man undvære sesam. Karamelliseret kokos og mandler går jo godt sammen uden.

Tahin kokos topping

En topping, mange muligheder

Nu spiste jeg denne topping, som billedet antyder, ovenpå en mere flydende omgang havregrød. Det skal dog ikke begrænse dig, da jeg tænker, at det ville smage fint til yogurt, en lille portion skyr eller måske, i hakket form, som drys ovenpå pandekager?

Prøv dig frem og fortæl mig gerne, hvordan det går!

Hvis du føler dig inspireret, så efterlad gerne en kommentar eller brug #simplestoriesdk på insta – jeg bliver så glad, når jeg ser jer bruge mine opskrifter!

Havregrød med karamelliserede nødder, sesamfrø og kokos

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
By Milena Stijović Serves: 1-2 portioner som topping

Bitter og sød topping, der passer til det meste morgenmad!

Ingredients

  • 1,5-2 spsk agavesirup (honning eller andet flydende fungerer også fint)
  • 1 spsk kokosmel
  • 1 spsk sesamfrø
  • 2 spsk mandler
  • verdens mindste nip salt

Instructions

1

Hæld agavesirup på en pande og lad det blive varmt.

2

Når det begynder at boble meget svagt, tilsættes de resterende ingredienser.

3

Rør rundt, til det hele begynder at få en mørk, mere karamelliseret farve, men pas på med ikke at give det for meget.

4

Lad det køle af. Hak det i mindre stykker og brug det som en knasende og sød topping til lidt af hvert.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply