Denne opskrift på vegansk panang curry er et super godt bud på en nem, men yderst lækker og mættende omgang vegansk/vegetarisk aftensmad. I min opskrift bruger jeg simple ingredienser, der gør den nem at gå til. Jeg har serveret den for både vegetarer og kødelskende veninder og har fået yderst god feedback, så nu deler jeg opskriften med dig og håber på, at du får lige så meget glæde af den.
Prøv også: Nem og lækker indisk dahl – et godt ud på billig vegetarisk aftensmad
Her den anden dag da jeg sad og bladrede i en af mine nyeste kogebøger, Grønt Aftensmad af Valdemarsro, så jeg et billede af hendes opskrift på vegetarisk panang curry. Samme aften skulle jeg spise aftensmad med en veninde og sendte hende derfor et billede af denne ret som forslag. Hun spiser ikke tit vegetarisk, men sagde go for at jeg måtte introducere hende for noget nyt og sådan opstod denne opskrift.
Asiatisk inspireret vegetarisk aftensmad
Panang Curry er egentlig en thai opskrift, så jeg vil ikke påstå at denne version er autentisk eller noget der ligner. Men til gengæld er den nem at lave og er derfor et godt bud på billig og mættende vegetarisk aftensmad.
Jeg har brugt forskellige grøntsager som jeg kan lide, som broccoli, gulerødder og peberfrugter, men du kan erstatte med det dit køleskab byder på. Kikærter og mungbønner tilføjer grønne protiner og giver bid i retten, men har du ikke mungbønner, kan du bruge edamame, det smager også sygt godt!
Til sidst krydres gryderetten med gul karry pasta, soya sovs, lime og en masse andet godt, alt sammen kogt i kokosmælk.
Hvis du kan få fat på panang paste eller kefir lime blade, gør det retten ekstra lækker og mere autentisk. Uden kefir lime blade er det nok nærmere en almindelig curry, men uanset hvad smager det fantastisk. Se mine erstatningsforslag i opskriften og prøv dig frem.
Vegansk panang curry
Ingredienser
- 1-2 løg
- 3 hvidløg
- 2 cm ingefær (gerne lidt mere, hvis du er til ingefær)
- 2-3 tsk gul karrypasta (eller panang curry paste)
- 3-4 gulerødder
- ½ broccoli
- 100 g kogte mung bønner eller edamamebønner
- 1 dåse kikærter
- 1 dåse kokosmælk (ikke light) mere væske kan blive nødvendig, se noter
- 1 – 2 spsk soya
- skallen og noget af saften af 1 lime (eller citron)
- evt. 6 tørre kefir limeblade (kan undlades, men giver god smag)
- evt. lidt sukker
- 1 peberfrugt
Tilbehør og toppings
- Ris til 4 personer eller din egen grynmix bestående af;
- 1 dl quinoa
- 1 dl perlebyg
- 1 dl bulgur
- Peanuts
- Forårsløg
Sådan gør du
- Start med at sætte ris eller din egen grynmix til at koge efter ansvisningen på pakken. Laver du dit eget grain mix ligesom mig, tilføjer du alt i en gryde med vand og lidt salt og koger det i 15 – 20 minutter.
- Tilbered nu alle grøntsagerne. Hak løg i mindre tern, skræl og riv ingefær fint og pres hvidløgene.
- Broccolien skæres i mindre buketter, gulerødderne skrælles og skæres, sammen med peberfrugten, i mindre aflange strimler.
- Hæld lidt olie over i en gryde og start med at stege løg, hvidløg og ingefær af indtil løgene er bløde. Tilsæt derefter den ønskede mængde karrypasta. Hvis retten er ved at brænde på, tilsættes der lidt vand løbende.
- Tilsæt nu broccoli, gulerødder, kikærter samt edamame eller mungbønner i gryden og lad det stege kort. Hæld nu en dåse kokosmælk i og rør rundt.
- Til sidst smages der til med soya, lime, (kefir lime blade), evt. lidt sukker, salt og peber, samt mere karry pasta eller andre krydderier.
- Lad det hele simre ved svag til medium varme indtil grøntsagerne er møre, men stadig har bid.
- Når du er ved at være færdig, tilsætter du peberfrugten og smager til en sidste gang inden servering. Da jeg brugte tørrede limeblade, fiskede jeg dem ud og dette kan du også gøre, hvis du bruger dem.
- Servers med gryn eller ris og toppes med peanuts og forårsløg.
Video
Noter
- Brug de grøntsager du har på lager, fx blomkål i stedet for broccoli, flere gulerødder i stedet for peberfrugt, osv.
- Mængden af væske kan varriere meget efter hvilken kokosmælk du bruger og hvordan du tilbeder din gryderet. Måske du ender med at skulle bruge 1 dåse kokosmælk mere end hvad der er angivet og ellers kan du prøve at tilføje lidt vand og grøntsagsbouillon.
- Tilpas mængderne af karry pasta og krydderier, så du får en så mild/stærk ret som du ønsker. Du kan derfor både gøre den børnevenlig, men også skrue op for smagen!
Alle billeder, opskrifter og content på hjemmesiden er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner eller hund men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.
No Comments